Denne feriebolig i Fjellerup Feriecenter er ideel til store grupper og familier og har plads til op til 18 personer. Huset rummer 7 lyse soveværelser og 2 hyggelige hemse, så der er god plads til både voksne og børn. Et af højdepunkterne er den indbydende poolafdeling med pool og rutsjebane, spa og sauna – perfekt til afslapning efter en aktiv dag. Det store køkkenalrum er husets samlingspunkt med et veludstyret køkken, et langt spisebord og en sofaafdeling til film og hygge. Aktivitetsrummet byder på underholdning for alle aldre med billard, bordfodbold, dart og bordtennis samt en privat bar, som indbyder til hyggelige aftener. Udenfor er der en terrasse med grill og havemøbler, hvor sommeraftenerne kan nydes. Fjellerup Feriecenter stiller desuden multibane og legeplads til rådighed for gæsterne. Ved huset er der parkering og elbillader. Bemærk, at huset er under opførelse, og der kan forekomme byggestøj. Boligen udlejes ikke til ungdomsgrupper.