Velkommen til et rummeligt sommerhus i Asserbo på Nordsjælland, tæt på hvide sandstrande og Asserbo Slotsruin. Sommerhuset er indrettet til 18 personer og byder på et stort fælleskøkken, spisestue og en lys opholdsstue med sofahjørne, fladskærms-TV og kamin. Der er også et aktivitetsrum med bordfodbold, dart, billard, TV, PlayStation 4 og bar. Ved dårligt vejr kan I benytte poolområdet med en 18 m² pool, romersk trappe, vandrutsjebane, spabad og sauna. Sommerhuset har to soveafsnit i stueetagen og en hems, der kan rumme fire personer. Udenfor finder I en delvist overdækket terrasse med havemøbler og grill samt en have med trampolin, gynger og sandkasse. Op til to kæledyr er velkomne. Bemærk venligst, at der skal være ro i området efter kl. 22, og at sommerhuset ikke udlejes til ungdomsgrupper.