Husid: mh12302
12 Sovepladser
6 Soveværelser
Vand : 100 Meter
Unikt håndhugget bjælkehus med spabad og sauna og fantastisk miljø beliggende midt i Øster Hurup med ca. 200 m til bedste badestrand og gåafstand til alle byens attraktioner, restaurationer og butikker. Huset er meget spændende indrettet med en helt speciel atmosfære og indeklima, idet de kraftige ydervægge uden brug af isolering gør, at der sker en naturlig udskiftning af luften inde i huset. Her kan I, i ro og mag, nyde opholdet med de gode pladsforhold i køkken/alrum, som er i åben forbindelse med spiseafdeling og stue. Stuen er installeret med tv samt parabol. I stuen er der tv-hjørne, hvor parabolen sørger for alverdens tv-programmer til al slags underholdning. I det ene soverum samt i stuen er der udbygget kvister, hvor I også kan nyde udsigten til byens aktiviteter. I den modsatte ende af huset ligger aktivitetsrummet, hvor der kan spilles bordtennis eller bordfodbold. I denne ende af huset ligger spa-afdelingen med spabad og den tilhørende sauna til 6 personer. Fra aktivitetsrummet er der adgang til 1. sal med seks værelser. Det ene soveværelse er udstyret med tv/dvd og parabol. Huset har stort badeværelse med gulvvarme og bruseniche samt et andet badeværelse med toilet samt bruseniche i spa-rummet. Den store, vestvendte overdækkede terrasse giver jer gode muligheder for at følge med i bylivet. Husets østvendte terrasse er en lukket terrasse, denne giver mulighed for at nyde morgensolen i ro og mag. Der er 4 parkeringspladser ved huset, øvrige biler kan parkeres ved vejen. I Øster Hurup er der gode muligheder for at gå en tur langs stranden eller se på sejlbåde i Øster Hurup havn ca. 500 meter. Danmarks bedste børnevenlige badestrand ca. 200 meter. Vildmosecenteret giver mulighed for at komme tæt på naturen og dens dyr ca. 4 km. Sommerhuset ligger endvidere tæt på Randers med Randers Regnskov ca. 45 km samt Mariager med mulighed for et besøg på Danmarks Saltcenter ca. 20 km, hvor salt kan ses, lugtes, smages og føles. Endvidere er der ikke langt til Faarup Sommerland ca. 75 km, som er et rigtig godt sommerland for børn som såvel voksne. Et af Danmarks største indkøbscentre ligger i Aalborg ca. 50 km. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.