Sommerhuse i Karrebæksminde

Med Karrebæksminde Bugt til den ene side og Karrebæk Fjord til den anden er det idylliske fiskerleje Karrebæksminde omgivet af vand til alle sider.

Det giver byen en umiskendelig feriestemning, hvor man ser de besøgende komme slentrende roligt langs kanalen eller hjem fra aftenbadeturen ved en af de virkelig gode strande i området.

Sommerhus i Karrebæksminde

Sommerhusene i Karrebæksminde er i stor stil placeret tæt ved vandet og på Enø, som ligger i forlængelse af byen kun adskilt af kanalen mellem fjord og hav.

Når I er i sommerhus i Karrebæksminde, er det oplagt at besøge den brede og meget fine sandstrand på Enø om dagen og gå på opdagelse i de hyggelige restauranter ved kanalen om aftenen.

Der er et livligt miljø omkring kanalen og en rig natur og et mangfoldigt dyreliv på Enø og i fjorden. Hvis I er til fiskeri, er det oplagt at tage fiskestangen med i sommerhuset i Karrebæksminde. Der er gode fiskemuligheder i både fjord og hav, og hvis I hellere vil kigge på fugle, er der fine muligheder for det på Enø.

Sommerhusene i Karrebæksminde kan også sagtens danne rammen omkring en ferie med kulturelle og adrenalinfremkaldende oplevelser. BonBon-Land ligger en kort køretur herfra, mens Næstved er placeret lidt længere oppe af fjordens kyst. I midten af fjorden finder i Gavnø Slot, som af de lokale beskrives som Sørøverslottet.

Der er både større og mere luksuriøse sommerhuse i Karrebæksminde med plads til hele familien og mange mindre og billige sommerhuse og ferielejligheder, som kan lejes for få tusinde kroner for en uges leje.

Der er masser at give sig til på sommerhusturen til Karrebæksminde, og den omgivende sydsjællandske natur ved kysten og omkring fjorden sætter en smuk ramme om ferien.

Campaya sommerhusudlejning sikrer en vellykket ferie

Vi er eksperter i sommerhusudlejning i Karrebæksminde, og vi lejer et stort antal sommerhuse ud på Enø og i Karrebæksminde.

Vi samarbejder kun med kompetente sommerhusudlejere, så I er sikret en god oplevelse på sommerhusferien i Karrebæksminde, når I lejer igennem Campaya sommerhusudlejning.

76 ferieboliger fundet