De mest populære feriesteder i Danmark (2024)


 

Danmark. Dejlige Danmark. Spækket med fantastiske feriesteder. Ved havene. I klitterne. Nær skovene. 

At holde ferie i Danmark kan virkelig noget.

Det er solbadning på træterrassen i sommerhuset og timevis af hylemorsomme aktiviteter i haven hele sommeren lang.

Det er brændeovnshygge og kortspil i de kølige måneder. Det er lange gåture og kig udover havet.

Og alt det indimellem.  

Som inspiration til lige netop jeres næste ferie har vi taget et kig på de bedste og mest populære feriesteder i Danmark. Rigtig god fornøjelse.


Bornholm

På Bornholm er man altid tæt på bølgen blå. Hvad med denne udsøgte udsigt fra dette hus nær Allinge? Sommerhus ID: mh83866. Foto: Campaya.

Snakker vi feriesteder i Danmark, er Bornholm med sine eftertragtede sommerhuse fuldstændig uundgåelig at komme udenom.

Solskinsøen byder på et hav af seværdigheder, storslåede og særegne naturoplevelser og gastronomiske indtryk af lokal karakter. 

Sæt tænderne i røgede sild i centrum af charmerende Nexø, få én gang for alle spurgt Møller om, hvad han drikker i Ekkodalen nær Aakirkeby og iagttag de smukke søer ved Hammerknuden tæt på Allinge.

Bornholm som feriested i Danmark får afgjort vores allervarmeste anbefaling. 


Marielyst

Ferie i feriehus er lig med en olympiade af forskelligartede haveaktiviteter. Oplagt i dette sommerhus ved Marielyst. Sommerhus ID: nsk12895. Foto: Campaya.

På den sydøstlige del af Falster er et mageløst sommerhusområde i form af Marielyst beliggende lige ned til den snoende kystlinje og en af landets absolut bedste sandstrande, Marielyst Strand.

Det i sig selv gør naturligvis området særdeles attraktivt for sommerhuslejere, og det byder som feriested i Danmark på et bredt udvalg af fede familieaktiviteter. 

Marielyst og omegn huser nemlig blandt andet flere interessante museer, et historisk middelaldercenter og en prægtig zoologisk have.

Helt ideelt for børnefamilien.

Med andre ord er Marielyst uden tvivl blandt de absolut bedste feriesteder i Danmark. 


Skagen 

Der er en helt særlig stemning over et sommerhus bygget i træ, hvilket dette hus i Skagen er et glimrende eksempel på. Sommerhus ID: mh65453. Foto: Campaya.

Grenen.

Råbjerg Mile.

Den Tilsande Kirke.

Skagen er et feriested i Danmark med omkringliggende seværdigheder, som langt de fleste kender til.

Allerhøjest mod nord i toppen af Danmark finder I smukke Skagen. Bogstaveligt talt. Med en unik beliggenhed lige syd for Danmarks nordligste punkt, Grenen. 

Foruden at være et velkendt feriested i Danmark er området ligeledes et eftertragtet ferieboligområde, hvorfra I kan udforske det fantastiske landskab i et af vores mange formidable sommerhuse i Skagen.

Så slå vejen forbi Skagen og lad jer fornøje af feriestedets mange feriemuligheder.


Djursland

Sikke en grund dette skønne sommerhus råder over. Hvad vil I bruge den til under jeres ferie? Sommerhus ID: nse4025. Foto: Campaya.

Vi er nok mange, der har kigget forundrende på et kort over Danmark og lagt mærke til Jyllands sjove næse, som stikker godt og grundigt ud i Kattegat.

Der er naturligvis tale om Djursland.

Foruden at have sit spøjse kælenavn, så er det også blandt de mest populære feriesteder i Danmark, og der er hundredevis af sommerhuse på Djursland på vores platform

Udforsk Grenå på Norddjurs og Ebeltoft på Syddjurs, tag på udflugt i den naturskønne nationalpark og lad vandhundene boltre sig i timevis i bølgen blå ved fantastiske Fjellerup Strand. 

For de eventyrlystne er Djursland på alle tænkelige måder et oplagt feriested i Danmark.


Nordjylland

Sommerhus rimer på hygge. Både ude og inde. Det er der rig mulighed for i dette herlige hus ved Løkken. Sommerhus ID: nsd7729. Foto: Campaya.

Nordjylland. Sikke en størrelse. Og sikke et feriested i Danmark.

Der er adskillige oplagte områder med sommerhuse i Nordjylland. Særligt husene i områderne langs de forskellige kystlinjer ved Vesterhavet, ved Limfjorden og ved Kattegat er i høj kurs.

Med god grund!

Nyd synet og lyden af de brusende bølger i Vesterhavet ved Løkken og Blokhus, drag på udflugt i de beundringsværdige Limfjordsomgivelser på Mors og overvær solen gå ned over Kattegat i Øster Hurup. 

Er I på udkig efter et feriested i Danmark med en bred vifte af forskellige former feriemuligheder, så er Nordjylland det helt rette valg.


Vesterhavet

Klitrækkerne langs Vesterhavet er kendetegnende for det fantastiske naturområde. Hvad med at bo i klitterne i Søndervig lige ned til de brusende bølger? Sommerhus ID: mh73857. Foto: Campaya.

Blåvand, Søndervig og Rømø. Hvad har disse formidable feriesteder i Danmark tilfælles, tænker du måske?

De er allesammen beliggende ved det vidunderlige Vesterhav.

Her er der rig mulighed for at gå lange ture langs de billedskønne sandstrande, mens I kommer helt ned i tempo og lader den længe ventede feriero sænke sig.

Langt væk fra hverdagens stress og jag. 

Skal pulsen alligevel lige lidt op under ferien? Så er der ingen vej udenom et smut forbi adrenalinfyldte Cold Hawaii, som er et sandt surferparadis.

Mærk suset i maven, når I rider på den ene bølge efter den anden.

Så er I til sand under fødderne og vestenvind i håret, er sommerhuse langs Vesterhavet det helt ideelle feriested i Danmark for lige netop jer.   


Sønderjylland

Solbadning, ferieafslapning og udsigt over Lillebælt fra træterrassen ved dette fine feriehus i Hejlsminde? Sommerhus ID: nsf04030. Foto: Campaya.

Sønderjylland. Et af de mange populære feriesteder i Danmark.

Præget af en helt særlig historik og en stemningsfuldt atmosfære.

Gå på opdagelse i det sønderjyske landskab bestående af det historieprægede grænseland, kystlinjerne langs Lillebælt og vestkysten og tag familien med i de mange familievenlige muligheder. Blandt mange andre besøgelsesværdige steder. 

Blandt de attraktive sommerhusområder er særligt Hejlsminde Strand, Fanø og Als bemærkelsesværdige, da de allesammen er placeret nær bølgen blå. 

En tur i sommerhus i Sønderjylland er altså en kombination af et væld af forskellige muligheder, som blot venter på at blive udforsket af jer.

Mojn og rigtig go' tur til det sønderjyske! 


Nordsjælland

Den nordsjællandske kystlinje er yderst populær, og med dette hus er I sikret en beliggenhed i første række helt ned til vandkanten ved Smidstrup Strand. Sommerhus ID: nse05627. Foto: Campaya.

Hvis I er på udkig efter et feriested i Danmark, som bugner af kulturelle og naturrige attraktioner og seværdigheder, så Nordsjælland lige stedet for jer. 

Det nordsjællandske kulturliv repræsenterer det kulturelle Danmark på allerfineste vis. Dette og meget andet kan I opleve gennem de mange spændende museer, de to slotte, Frederiksborg Slot og Fredensborg Slot, og ikke mindst de talrige keramikere og kunstnere, som findes i det inspirerende område. 

Som mange andre af de bedste feriesteder i Danmark, så er de mest populære feriesteder i Nordsjælland placeret langs den snoende kystlinje.

Vi snakker altså eminente steder såsom Gilleleje, Hornbæk og Vejby Strand.

Tag på en kulturel og inspirerende tur  og overnat i et af vores charmerende sommerhuse i Nordsjælland


Fyn

Sommerhuse findes i mange forskellige skabninger. Her i form af en ekstravagant hus med udendørs pool i rustikke, fynske omgivelser. Sommerhus ID: nsg53542. Foto: Campaya.

Fyn er ikke bare fin.

Fyn er rigtig fin, og den velkendte ø samt de omkringliggende øer er så afgjort blandt de bedste feriesteder i Danmark!

Besøg H.C. Andersens fødehjem i Odense, gå på eventyr i den prisvindende have ved storslåede Egeskov og tag en bid af Fyn ved at sætte tænderne i fynboernes højtelskede "brånsvir".

Bedre kendt som brunsviger.

Et fantastisk stykke bagværk på en fantastisk ø.

Både på Sydfyn og på Nordfyn finder I billedskønne sommerhusområder, men et øhop i det Sydfynske Øhav til Langeland og Ærø er i den grad ligeledes anbefalelsesværdigt. 

Så kryds broen over enten Storebælt eller Lillebælt og tilbring dage- eller ugevis på øen i godt selskab i et af vores sommerhus på Fyn.


Sommerhus med pool 

Sommerhus med egen pool er et hit på ferien! Dette hus i Blåvand råder over en eminent en af slagsen. Sommerhus ID: mh83098. Foto: Campaya.

Pak dykkerbrillerne, pust jeres mest farverige badedyr op og afhold det uofficielle Danmarksmesterskab i udspring.

Sjov og ballade i timesvis.  

Lejer I jer ind i et af vores sommerhuse med pool i Danmark, er I garanteret aktivitetsumligheder for både store såvel som små.

På samme måde er I ligeledes sikret en skøn badeferie, selv hvis det danske vejr skulle vise sig ikke at leve op til jeres forhåbninger.

Det er en sikker vinder.


Sommerhus med hund 

Hunden er menneskets bedste ven, og den skal naturligvis inviteres med på ferien. For eksempel i dette skønne sommerhus på Langeland. Sommerhus ID: nsg10580. Foto: Campaya.

"Vuf vuf!"

For mange er en ferie først en rigtig ferie, når familiens firbenede medlem er med på den længe ventede tur.

Lige netop dette har I rig mulighed for i et af vores hundevenlige sommerhuse i Danmark

Husk masser af godbidder. Menneskets bedste ven skal naturligvis også mærke, at det endelig er blevet ferietid. 


Hold ferie de mest populære feriesteder i Danmark

Tilbage er der blot at ønske jer rigtig god ferie i et af vores mange sommerhuse på platformen de mest populære feriesteder i Danmark.

Lad os på passende vis runde af med et inspirerende citat af krimiforfatter Lawrence Block.

"Vores bedste øjeblikke kommer oftest, når vi er på jagt efter noget andet".