På ferie på Fanø

Fanø den lille ø i Vesterhavet der kun kan ankommes til via færgen fra Esbjerg. Jeg har ikke hørt meget om Fanø inden jeg tager derover og har besluttet mig for bare at lade mig overraske af det som sker på vejen.

Færgen Menja. Foto: Campaya.dk

Der er to færger der sejler i fast rutefart mellem Esbjerg og Fanø, Fenja og Manja. Vi kommer ombord på Menja og vælger at parkere bilen og rende op på dækket, det skal lige siges at sejlturen varer omkring 10 minutter så man skal skynde sig hvis man skal nå op på dækket og nyde overfarten.

Færgelejet i Esbjerg. Foto: Campaya.dk
Menja Færgen. Foto: Campaya.dk

Det eneste jeg på forhånd kender til Fanø er, at der skulle være mange sæler og de nærmest ligger på stranden.  Da vi står på havnekajen i Esbjerg kan jeg mærke at forventningerne  begynder at tårne sig op. Der noget  helt specielt ved et rejsemål der ikke ”bare” kan kører til og noget ekstra hyggeligt ved at ankomme sejlende. 

Nordby færgeleje på Fanø. Foto: Campaya.dk

Det er lidt sjovt når man køber billet til færge til Fanø. Man kan kun købe returbilletter og da jeg spørger færgekontrolløren om jeg skal gemme samme billet til hjemturen, griner han og siger nej –der er jo kun en måde at komme til øen på. Ergo har du betalt for at komme herover har du jo også betalt for at komme hjem. At tyde på hans mimik var det vist ikke første gang han havde hørt det spørgsmål og jeg griner lidt af mig selv, mens vi kører ombord.

Fenja færgen. Foto: Campaya.dk

Fanø viser sig fra sin bedste side i solskins vejret og vi ankommer fra fastlandet på godt 10 minutter. Der er knapt tid til at gå på øverste dæk af Fenja inden færgen igen lægger til kaj, men sejlturen bliver nu nydt fra dækket, vi passerer lige den anden færge Fenja på vejen. Det skal lige siges at man ikke kan bestille plads på færgerne til Fanø, man kører bare til færgelejet og holder i kø til det er ens tur. Da sejlturen er kort og Fenja og Manja sejler i fast rutefart, varer det dog sjældent længe inden man kommer ombord.


Nordby

Når man ankommer til Fanø med færge fra Esbjerg, ankommer man til Nordby. Nordby er vokset op omkring den oprindelige bebyggelse . I 1700 tallet  og 100 år frem var både Nordby og Sønderho, der er den anden by på Fanø, dominerende indenfor skibsfart og det har selvfølgelig sat sit præg på byerne og man ser mange smukke huse i gaderne fra dens storhedstid.

Nordby hovedgade. Foto: Campaya.dk

Nordby er en af de her hyggelige gamle købstæder hvor man bliver helt opslugt af stemningen og den er et yndet turistmål for mange, ikke kun på grund af den gode stemning men også de mange smukke og bevaringsværdige huse fra 1800 tallet da Nordby var på sit højeste. 

Der er masser af liv i de gamle gader og rigeligt af butikker til at dankortet kan komme til at gløde.

Hans & Gretes pandekagehus. Foto: Campaya.dk
Musik på hovedgaden i Nordby. Foto: Campaya.dk

Havnepromenaden med vadefugle og sæler er noget af det første der rammer ens sanseindtryk når man ankommer til Fanø med færgen. Sælerne ligger måske ikke ligefrem på stranden men de hilser os velkomne fra sandbankerne ved Nordby.

Sælerne ligger og soler sig på sandbankerne lige ud for havnepromenaden helt uagtet turisternes nysgerrige blikke. Foto: Campaya.dk


Madsens Galleri

Bevæger man sig væk fra havnepromenaden og op i byen kan man ikke undgå at komme forbi Madsens Galleri. I et flot rødt hus gemmer der sig nogle smukke unikke malerier af Johnny Madsen. Johnny Madsen er oprindeligt fra Thyborøn men bosat på Fanø. Hans malerier er portrætter af sit publikum men ikke på en traditionel vis, med Johnnys egne strøg og tanker.

Madsens galleri. Foto: Campaya.dk
Madsens Galleri. Foto: Campaya.dk

Johnny Madsen har udstillet mange stedet i Danmark og er også kendt i udlandet, her har han blandt andet udstillet i Frankrig. Han er dog stadig mere kendt for sin musik på den danske scene.


Slagter Christensen

Slagter Christensens delikatesse afdeling. Foto: Campaya.dk
Slagter Christensen. Foto: Campaya.dk

Da vi drejer om hjørnet til hovedgaden i Nordby står der nærmest en kødrand af mennesker indtil Slagter Christensen. Der er gang i butikken her til formiddag og vi må også lige et smut ind og se forretningen. Der er i den ene ende slagterforretning og i den anden ende er der en delikatesse afdeling, den er utroligt smukt indrettet, som en gammel købmandsforretning og masser af delikatesser til at forsøde tilværelsen med.


Skibsfart og dragtsamling

Går man ned af hovedgaden kommer man hurtigt til Skibsfart og dragtsamling. Fanø Skibsfart & Dragtsamling åbnede i 1976 i Skibsrederforeningens hus. Et lokalhistorisk museum i en smuk bygning.

Skibsfart- & Dragtsamling. Foto: Campaya.dk

Samlingen præsentere udviklingen på øen fra dens frikøb af kronen i 1741, og hvorfra provinsens største sejlskibsflåde udviklede sig og påvirkede livet på øen.

I museet samling af skibsmalerier og skibsmodeller, findes mange af de skibe som var hjemhørende på Fanø, og som bragte den velstand hjem som blandt andet gjorde det muligt at bygge "Skibsrederforeningen". Storhedstiden for Fanø kulminerer i de sidste årtier før 1900, hvor øen har den største sejlskibsflåde udenfor København. 


Fru Toft

Der er mange kreative sjæle på Fanø og der er masser af spændende forretninger at gå på jagt i. Vores øjne falder dog på det lille interimistiske røde værksted. Det ligger lidt væk fra hovedgaden og var det ikke for den skønne vase der pryder gaden var det ikke sikkert vi var svunget forbi. 

I Fru Tofts lille værksted finder vi et væld af smukke keramik kreationer og der er rygende travlt mens vi går og kigger og snakker lidt med Fru Toft. Alle de smukke kreationer er lavet af Fru Toft og hun har forrygende travlt, da turisterne på øen er faldt for hendes skæve, smukke keramik kunst.

Det er ikke svært at komme fra det lille værksted med en pose i hånden. Den svære del er at vælge mellem de mange smukke keramik vaser, fade og smykker.

 

Fanø bryghus

Kører man langs strandvejen på Fanø kan man ikke undgå at opdage Fanø Bryghus. I 2006 åbnede det første Fanø Bryghus midt i en bølge af mange nye mikro bryggerier i Danmark. Men til trods for entusiasmen var glæden kort da Fanø Bryghus desværre var nødt til at dreje nøglen om allerede i 2008. Men heldigvis var nye kræfter på vej og Fanø bryghus er i dag drevet af Claus og Ryan. Ryan har en fortid i Vermont hvor han med succes har drevet Hillfarmstead brewery, men har nu bosat sig på Fanø.

De 2 brygmestre brygger i dag flere forskellige slags årtids-og sæsonøl og har du lyst til at smage en af dem kan de nydes på Bryghusets terrasse eller man kan snuppe et par stykker med hjem til terrassen i sommerhuset. Læs mere her.



Rudbecks Ost & Deli

For enden af gågaden hvis du kommer fra færge siden ligger en lille delikatesse forretning Rudbecks Ost & Deli. Den ser måske ikke ud af så meget som den ligger der i det gamle mejeri på Fanø. Men når du træder ind af døren vælter ens sanseindtryk.

Ikke alene er indretning fænomenal og det bugner af delikatesser på reolerne, madkortet er også indbydende og den kan nydes både ude og inde. Det er muligt at spise en let frokost på Rudbecks Ost og Deli der serverer friske lækre lokale råvarer. Læs mere her.


Rindby strand

Strandene på Fanø er store og brede og af det fineste hvide sand. Der er ikke de helt store bølger Vesterhavet ellers er kendt for og vandet er lavt nok til at børnene kan lege i vandkanten.

Har man lyst kan bilen tages med helt ned til vandkanten. Nemt og bekvemt, ingen slæben fra bilen og til den perfekte håndklæde lokation. Du parkerer bare bilen og stiger ud lige i vandkanten.

Strandene på Fanø bliver brugt til mere end bare badning her er et rigt liv af drager der flyver rundt i luften og 1 gang om årets er der særligt mange til Fanø dragefestival, hvor himlen og stranden simpelthen fyldes med de mest utrolige drager.


Naturlegepladsen

Drejer man fra landevejen ned mod naturlegepladsen kort efter Rindby skal man væbne sig med tålmodighed. Man kører ad en lang smal vej men det der åbner sig for enden af vejen er helt sikkert turen værd. 

I skoven er der en naturlegeplads udover det sædvanlige.Det er muligt at spise medbragte madkurve på bænkeborde både i det fri og med tag over hovedet på legepladsen. Har man lyst til varm mad er der lavet en stor bålplads hvor det er muligt at tænde op til både snobrød og pølser.

Der er tre områder på naturlegepladsen. På højre side af naturlegepladsen der er lavet til de lidt større børn. Her kan børnene få fri udfoldelse og udfordringer i de store klatrestativer og balance pæle. Læs mere her.


Sønderho

I den sydlige del af Fanø ligger Sønderho. Den er blevet kåret til Danmarks smukkeste landsby og ikke uden grund. Den emmer af hygge og stemning. Der er mange gamle huse og de små gade indbyder en til at gå rundt og bare kigge. Sønderho er Fanøs kulturelle centrum, her er fyldt med kunstnere af alle slags og de har skabt et rigt kulturliv i Sønderho.

Når man kører til Sønderho kan man eventuelt stille bilen på parkeringspladsen ved kirken og bruge et par timer på en by-vandring i de små krogede gader. Der er ikke byliv og forretninger som i Nordby her i Sønderho, men der er en utrolig afslappet autentisk stemning og mulighed for både antik shopping og is pauser.

Fanø Kunstmuseum

Fanø Kunstmuseum blev til i 1992 i Sønderho i den fredede bygning, som Kromann i 1868 havde bygget som købmandshandel og skibsproviant. Kunstsamlingen, som er grundlaget for Fanø Kunstmuseum, blev skabt af Ruth Heinemann, som i 60´erne begyndte at indsamle billeder helt tilbage fra 1850. En smuk samling der er værd at opleve når man er på Fanø.


Sønderho mølle 

Når man kører på landevejen fra Nordby mod Sønderho kan det ikke undgåes at opdage Sønderho mølle, den står flot og gennemrenoveret på en lille bakketop. Det er muligt at gå ind i møllen og opleve hvordan møllen har fungeret som aktiv mølle for landmændene når de skulle have malet korn. Læs mere her


Fanø links golf

På Fanø ligger en af Danmarks få Links golfbaner og tilmed den ældste golfbane i Danmark. Historien om Fanø Golf går helt tilbage til 1901 hvor banen blev indviet med den første åbne golf turnering i Danmark. Dengang var banen kun på 9 huller i dag er den udvidet til 18 huller. Læs mere her.

I 1930 blev banen udvidet til de 18 huller der i dag kan spilles på banen lige ud til Vesterhavet. Links golfbaner er defineret af at ligge tæt på kyst områder og i sandet jord uden vandressourcer og som oftest uden træer. Fordi mange links baner består af ni huller som spilles langs kysten i én retning og ni huller som spilles tilbage langs kysten i den modsatte retning, må spillerne ofte kæmpe med modsat vindretning i hver halvdel af runden. Fanø golfbane ligger i dag i top 5 over bedste Links golfbaner på det europæiske fastland.


Hjem igen

Turen går hjem ad igen  og uden billet. Det skal lige siges at det ikke er muligt at bestille tid eller plads på færgerne, de sejler i fast rutefart og man kommer med efter tur. Da turen til Esbjerg kun er omkring de 10 minutter går det hurtigt med at komme igennem køen og til fastlandet.