Sommerhus nsc1026

  • Sommerhus
  • 4 Sovepladser
  • 2 Soveværelser
  • 1 Badeværelser

Dette feriehus er beliggende på en ugenert grund omgivet af træer og buske. Gennem beplantningen kan man skimte vandet og Flensburg Fjord, som ligger meget tæt ved feriehuset. Her kan man slappe af og nyde roen på terrassen eller i haven, som føles som en stor frodig oase. Husets åbne køkken ligger i forbindelse med spiseafdelingen og opholdsstuen. I opholdsstuen er der en brændeovn, som I kan tænde op i på de kølige dage og aftener. Overalt i huset kan I benytte den trådløse internetforbindelse. Er I til gourmet mad i særklasse, kan I besøge Restaurant Fakkelgaarden, som kun ligger 200 meter fra feriehuset. Området byder på mange seværdigheder og udflugtsmuligheder. Byerne Sønderborg og Flensburg ligger i kort køreafstand fra feriehuset. Her finder I kultur, restauranter og shoppingmuligheder i stort omfang. Bemærk at de sidste 150 m til huset foregår på et ujævnt underlag, som kan være vanskeligt farbar.

I kan også tage en vandretur eller en mountainbike tur på Gendarmstien. Gendarmstien er en af Danmarks smukkeste vandreruter. Den 84 kilometer lange kystvandrerute er inddelt i fire dagsetaper: Bjerg-etapen, Tegl-etapen, Krage-etapen og Strand-etapen. Hver etape bugter sig langs fjordens kyster og byder således på et varieret og til tider kuperet landskab. På vandreruten har du rig mulighed for at opleve sjældne planter og dyr samt mange interessante biotoper og landskaber ' fra orkideer, frøer og fugle til tunneldale, klinter og stenrev. Samtidig kan du gå på opdagelse i historien og de mange myter og sagn, der knytter sig til Gendarmstien og grænselandet. Gendarmstien - dengang og nu. Når du følger Gendarmstien, er det ikke svært at forestille sig, hvordan grænsegendarmerne holdt både øjne og ører åbne, når de til fods gik deres faste ruter langs de stejle skrænter, gennem de hemmelighedsfulde skove og ad de flade strande. Deres opgave var nemlig at holde udkig efter smuglere, som forsøgte at bringe varer ind i eller ud af landet uden at betale den told, der gennem århundreder var en af Danmarks vigtigste indtægtskilder. Grænsegendarmeriet blev dannet i 1839 for at beskytte toldvæsnets embedsmænd ved hertugdømmernes grænse langs floden Elben. Efter nederlaget i 1864 flyttede den danske grænse sig mod nord til Kongeåen - og i 1866 flyttede gendarmeriet med. Ved Genforeningen i 1920 rykkede grænsegendarmerne igen sydpå og patruljerede langs den nuværende grænse fra Vadehavet mod vest til Als' sydspids mod øst. I 1958 overgik grænsekontrollen til politiet, og gendarmkorpset var historie efter mere end 100 års virke. Men brudstykker af Gendarmstien lå der stadig, og i 1980'erne fik man igen øjnene op for den historiske sti. Hvad betyder "Gendarm"? Ordet "gendarm" bliver brugt i mange lande, men kan ledes tilbage til det franske "gens d'armes", der betyder "mænd under våben". De franske gendarmer var elitesoldater og fungerede i 1400-tallet som livvagter for kongen. Siden udviklede deres opgaver sig til også at omfatte bistand til politiet i kritiske situationer.

Afstande

  Butikker: 250 m
  Restauranter: 300 m
  Vand: 200 m

Faciliteter - indendørs

4 Sovepladser
2 Soveværelser
0 Ekstra senge
1 Dobbeltsenge
1 Badeværelser
2 Køjesenge
0 Barneseng
0 Barnestol
Radio
TV
Internet
Satelit/kabel TV
Tyske kanaler
Brændeovn
Støvsuger
Trådløst
  Feriebolig: Sommerhus
  Isolering: Ja

    Faciliteter - køkken

    Kaffemaskine
    Mikroovn
    Køleskab
    Kogeplade
    Ovn
    Emhætte
      Vand: Varmt og koldt

    Faciliteter - udendørs

    Grill
    Havemøbler
    Gynge
    Sandkasse

    Tilgængelighed

      Husdyr tilladt: Ja

    Priser per uge

    17. aug 2019 - 31. aug 2019 DKK 4080
    31. aug 2019 - 19. okt 2019 DKK 2795
    19. okt 2019 - 21. dec 2019 DKK 2370
    21. dec 2019 - 28. dec 2019 DKK 4080
    28. dec 2019 - 4. jan 2020 DKK 5385
    4. jan 2020 - 11. jan 2020 DKK 2370
    11. jan 2020 - 4. apr 2020 DKK 2525
    4. apr 2020 - 30. maj 2020 DKK 2985
    30. maj 2020 - 20. jun 2020 DKK 3735
    20. jun 2020 - 27. jun 2020 DKK 4375
    27. jun 2020 - 4. jul 2020 DKK 5090
    4. jul 2020 - 11. jul 2020 DKK 5785
    11. jul 2020 - 8. aug 2020 DKK 6420
    8. aug 2020 - 15. aug 2020 DKK 5090
    15. aug 2020 - 29. aug 2020 DKK 4375
    29. aug 2020 - 17. okt 2020 DKK 2985
    17. okt 2020 - 19. dec 2020 DKK 2525
    19. dec 2020 - 26. dec 2020 DKK 4375
    26. dec 2020 - 2. jan 2021 DKK 5785
    2. jan 2021 - 9. jan 2021 DKK 2370

    Pris fra Kr. 2370 Kr. 6420

    Lignende boliger

    nsf08219
    ss26919
    ss29121