Depositum

Hvorfor skal jeg betale depositum?

Når du lejer en feriebolig hos Campaya, skal du ofte betale et depositum. Det er der følgende grunde til:

- For at boligejer kan sikre sig imod eventuelle skader i ferieboligen eller på grunden.

- For at boligejer kan sikre sig midler til rengøring, hvis du har valgt selv at tage dig af slutrengøringen, og den   ikke er tilstrækkelig.

- For at boligejer kan dække de variable omkostninger, som ikke er inkluderet i huslejen (f.eks. forbrug af elektricitet og vand)

 

Forbrugsomkostningerne modregnes ofte i depositummet.

 

Hvor meget skal jeg betale i depositum?

Depositummet varierer fra hus til hus. Det afhænger af, hvilket land boligen ligger i, hvilken form for bolig det er, og om der f.eks. er sauna eller pool (hvilket betyder højere forbrugsomkostninger).

Når du på www.campaya.dk har tjekket, om en feriebolig er ledig i en bestemt periode, har du mulighed for at trykke på knappen ¨Book nu¨. Trykker du på den, vil du få flere oplysninger om den specifikke feriebolig.

Herunder vil der stå, hvilket beløb depositummet er på. Står der ikke nogen info om depositum, kan du altid kontakte vores kundeservice på kundeservice@campaya.dk eller på tlf. nr. 78 74 62 62.

 

Hvordan betaler jeg depositum?

Hvor og hvordan depositum betales varierer fra hus til hus.

Ved nogle boliger skal depositummet betales samme sted, som du får udleveret nøglen til boligen. Du kan betale enten kontant eller med kort. Det er i de fleste tilfælde også muligt at betale depositummet på forhånd sammen med huslejen.

 

Hvornår får jeg depositum tilbage?

For ferieboliger i Danmark, refunderes det resterende beløb senest 3 uger efter afrejsedagen.

For ferieboliger i udlandet afregnes depositummet oftest direkte på afrejsedagen med husejer, kontaktpersonen eller nøgleudleveringsstedet.

I enkelte tilfælde refunderes det resterende beløb via bankoverførsel. Husk derfor at medbringe dine IBAN og SWIFT koder.

Har du flere spørgsmål vedrørende depositum, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på kundeservice@campaya.dk eller på tlf. nr. 78 74 62 62.