5 sjove aktiviteter for børn i Málaga

Der er masser af sjov for børnene, når man besøger en af danskernes absolutte ferie favoritdestinationer, Málaga. Vi har været en tur i Málaga og fundet de fem bedste bud på gode og underholdende aktiviteter for børnene.

1. Kabelbane 

Benalmádena. Foto: Campaya.dk

Ikke langt fra Málaga by (cirka 30 minutter i bus) ligger en af de helt store spanske feriedestinationer, Benalmádena. I byen er der dejlige børnevenlig strande og masser af restauranter at besøge. Skal hele dagen ikke bruges ved stranden, kan man tage en tur op i byen og finde kabelbanen, der på knap 15 minutter bringer en til toppen af Cerro de Calamoro. På vejen op af bjerget, og når du når toppen, har du den allerbedste udsigt over solkysten. Læs mere her.

Du finder kabelbanen her:

Explanada del Tívoli, s/n.

29630 Benalmádena (Málaga)

2. Alcazaba fæstningen

Alcazaba fæstningen i Málaga. Foto: Campaya.dk

I centrum af Málaga by ligger Alcazaba-fæstningen. Fæstningen er Málagas mest betydningsfulde monument, og den står og troner over byen i alt sin fordums pragt. Alcazaba er en af de bedst bevarede mauriske fæstninger i Andalusien. Tag børnene med på tur op gennem fæstningen, mens du fortæller sørøverhistorier om de pirater, fæstningen var værn imod, da den blev bygget. Læs mere her.

3. Málaga CF hjemmebane

La Rosaleda stadion i Málaga. Foto: Campaya.dk

Er der en lille fodboldfan i familien, eller har faren måske lyst til at overvære en fodboldkamp i den bedste spanske fodboldrække, La liga?  Málaga CF kan opleves i kamp mod de allerbedste som Real Madrid eller Barcalona. På Málagas hjemmebane, La Rosaleda  kan man både komme på rundvisning i det tilhørende museum, og man kan fra august til maj opleve en hjemmekamp. Læs mere her.

4. Rovfugleshow

Rovfugleshow i Benalmádena

På toppen af Cerro de Calamoro kan man opleve vingesuset fra nogle af verdens største fuglearter. Her er der hver dag et informativt og underholdende rovfugleshow. Man kan komme til toppen på tre måder, cykle, gå eller kabelbanen, den lette løsning. Ligegyldigt hvad I vælger er det en enestående oplevelse. Desuden er der en fantastisk udsigt over solkysten fra toppen af det 800 meter høje bjerg. Læs mere her

5. Malagueta stranden

Malagueta stranden i Málaga. Foto: Campaya.dk

Hvis der er noget, der kan underholde små børn time efter time, så er det sand og vand. At sidde i vandkanten og bygge sandslotte eller fylde strandspanden med vand for at hælde det ud igen og starte på ny. Der er noget magisk ved stranden. For forældrene består det magiske i, at børnene underholder sig selv med legetøj uden batterier. Stranden er altid et hit både for store og små og i Málaga er der rigelige af dem.