Forårsregnen silede langsomt ned en lørdag formiddag i april, da jeg sammen med en snes kunstinteresserede fra en privat kulturforening i Verona begav mig på udflugt til Vicenza for at se en af de mest berømte landsteder i den italienske region Veneto: Villa Rotonda, arkitekten Antonio Palladios mesterværk.
Regnen kunne ganske vist sløre mit blik, men ej reducere skønheden af selve denne prægtige villa og de smukke omgivelser. Landstedet tronede majestætisk på en høj bakke omfavnet af himlen mens et flot gult tæppe i form af citrongule rapsmarker bredte sig for dens fødder.
Villaen har flere navne, som er tilfældet med en del andre Villaer i Italien, og dette fortjener en grundig forklaring, da man ser skilte her og der med forskellige navne, uden at kunne gennemskue sammenhængen.
I de seneste århundreder blev en italiensk Villa, som vi måske nærmere ville betegne et landsted eller herregård, opkaldt efter den familie, som havde påbegyndt byggeriet. Hvis Villaen senere skiftede ejer, blev sidste ejers navn føjet efter grundlæggerens navn. Således blev denne villa først døbt Villa Almerico efter familien som påbegyndte byggeriet i 1566.
Kardinal Paolo Almerico var en gejstelig greve som efter mange år i pavens tjeneste i Rom ønskede at trække sig tilbage på landet i sin hjemegn nær Vicenza. Da Villaen blev færdiggjort i 1591 af familien Capra, som i mellemtiden havde købt landstedet, blev navnet til Villa Almerico Capra. Siden 1912 tilhører villaen familien Valmarana, og således betegnes den også som Villa Capra Valmarana. For at gøre forvirringen total omtales den i dag dog oftest som Villa Rotonda, hvilket står for den runde villa, fordi den indvendige konstruktion er rund.
Det pompøse bygningsværk ligger højt på en bakketop og skuer mod Vicenza by
hhv. bjergkæden Riviera Berica, omgivet af skrånende marker og skov på alle
sider. Fra 1994 er villaen på UNESCOs liste
over verdens kulturarve. 
Villa Rotondas fundament er en firkant. Over den pryder fire symmetriske indgange med søjler, som lader tanken gå hen til græske templer. Den indre struktur, som befinder sig oven på kvadraten, er rund og inspireret af Pantheon i Rom, med en stor kuppel i midten. Positionen var udtænkt således, at man fra alle fire sider havde en lige smuk udsigt og at bygningsværket skulle harmonere med landskabet.
Inde i Villaen forundres man igen over symmetrien i opdelingen af rummene, som i hver længe er ens. Vægge og loft er udsmykket med flotte vægmalerier og lokalerne med antikke møbler. Midt i den runde bygning skuer man op mod den flotte kuppel.
Vores guide Francesca, som fører rundt, har forberedt sig godt, og fortalt mig at flere kongelige, herunder også den danske kongefamilie, har aflagt visit i villaen. Jovist, i en af salene ser man på et chatol mange indrammede fotos, blandt andet af Dronning Ingrid og Prinsesse Benedikte, såvel som af den engelske og den hollandske familie, da de var på besøg her. Da den tyske digter Wolfgang Goethe var på rejse i Italien i 1786, blev han ovenud henrykt og skrev ” at ej før har arkitekturen set et så fuldendt mesterstykke”. Villa Rotonda anses som en af de mest betydningsfulde og perfekte bygninger fra renæssance perioden.
Villaen blev tegnet af arkitekten Andrea Palladio - en af de bygherrer, som har haft størst indflydelse på italiensk arkitektur de seneste 500 år. Han blev født i 1508 i Padova, som på det tidspunkt hørte under den rige venezianske republik. Hans mesterværk Villa Rotonda nåede han dog ikke at se færdiggjort inden sin død i 1580. Arkitekten Vincenzo Scamuzzi tog over og afsluttede byggeriet i 1590.
Allerede på sin egen tid opnåede Palladio berømmelse for de mange Ville Venete, over 30 villaer, som han byggede i området mellem Verona og Venedig. (Mange af disse kan i dag besigtiges.) Det var især rige venezianere, som ønskede at skifte deres pragtpalads i storbyen på havet ud med en kølig sommerresidens i grønne omgivelser. Palladios stil var inspireret af græsk og romersk arkitektur, samt kendetegnet ved geometriske linjer og lyse materialer.
Ud over de mange landsteder, bidrog Palladio i høj grad med sin arkitektoniske stil i Vicenza, som også kaldes for Palladios by. Her boede Palladio det meste af sit liv og byggede blandt andet Teatro Olimpico, det olympiske teater, samt mange andre bygninger. Vicenza er en køn by præget af lyse farver, som bestemt er et besøg værd, hvis man ønsker at se ikoner fra renæssancen.
I Venedig fik Palladio ikke mulighed for at udfolde sine kunstneriske evner
i så høj grad, fordi han ikke var født i dogernes by. Kun ude på øerne blev det
ham forundt, at sætte sit præg for eftertiden. Således blev det ham overdraget
at bygge kirken San Giorgio Maggiore på øen San Giorgio (øen ligger skråt overfor
Markuspladsen), og ligeledes stod han for facaden til kirken il Redentore (Frelserkirken) på øen
Giudecca. 
Efter en rundtur inde i Villa Rotonda, som i dag er et museum åbent for publikum, går vi videre for at se parken omkring Villaen – også her ses geometrien og klare linjer.
Få minutter til fods derfra findes et andet klenodie, Villa Valmarana ai Nani, som vi naturligvis også skal besigtige. Villaen har fået navn efter familien, som ejer den og dværgene – nani – som holder øje med landstedet.
Den ene side af parken foran indgangen er nemlig
omringet af en høj stenmur og oven på denne står en snes statuer med dværge af
sten. Hver dværgfigur har et navn og en symbolsk betydning.
Efter at vores sind er godt tanket op med en god portion kultur og historie,
kalder det legemlige os tilbage til virkeligheden her og nu: det er frokosttid!
På landstedets "osteria" skal vi
naturligvis teste de lokale specialiteter. Godt i ly for regnen under hyggelige
hvælvinger nyder jeg sammen med et par veninder et glas kraftig rød Sauvignon fra bakkerne Colli Berici til
en lækker platte med lufttørret skinke, salami og ost. 
Regnen siler ned, men luften er lun og i det grå vejr stråler et bed med røde tulipaner foran os. Jeg føler mig taknemmelig over at være del af disse herskabelige omgivelser for en stund og tænker på, hvordan ejerne gennem fire århundreder må have nydt at bo på dette frodige og idylliske sted.
