Floden Adige som snor sig gennem byen, hyggelige gader belagt med marmor, Arenaens pompøse sten, bygninger med smukke ornamenter og vinduer i byzantinsk stil danner rammen om et romantisk gadebillede i Veronas gamle bydel.
La città dell’amore – kærlighedens by er en betegnelse, som har prydet Verona gennem de seneste år. I byens historiske centrum, hvor floden snor sig i U-form, går man på fortove af marmor mellem arkitektoniske minder fra romertiden, sirligt udsmykkede bygninger fra middelalderen, imponerende romanske og gotiske kirker, charmerende pladser og fristende osterie og suger byens stemning til sig.
Ved mørkets indtræden, her i disse omgivelser med de mange gamle, nænsomt restaurerede bygninger og en dæmpet belysning, kommer man helt automatisk i en romantisk stemning, om man så ser ud over floden Adige fra broen ved borgen Castelvecchio, om man nyder en cappuccino på digteren Dantes plads eller sipper en aperitif foran den to tusind år gamle Arena. I Verona føler man fortidens vingesus.
Det var fra middelalderens familiefejder i Verona, at William Shakespeare hentede inspiration til historien om Romeo og Julie, og i dag lever historien om de to elskende, som valgte at dø sammen, i bedste velgående. Turister valfarter fra hele kloden til Verona, for at se den berømte balkon, hvor Julie efter sigende stod om aftenen, for at mødes med sin elskede Romeo, som hun var blevet hemmeligt viet til.
Huset befinder sig i umiddelbar nærhed af byens prægtige plads, Piazza Erbe, det tidligere grøntmarked, og man får med det samme øje på det, fordi grupper af turister bevæger sig ind og ud af porten i en stadig strøm. På begge vægge i porten er der skrevet en masse navne og tegnet hjerter, foruden klæbet mange sedler op med tyggegummi.
Det er især unge teenage par som på den måde ønsker at manifestere kærligheden med deres udkårne. Den moderne graffitti står i stærk kontrast til den lille indre gård, hvor den flotte facade fremstår med en pyntelig balkon. For enden af gården ses en masse hængelåse på en væg – også disse er et symbol på evig kærlighed, som par efterlader her. Nøglen kastes i floden, og den lukkede hængelås betyder, at man er knyttet til hinanden hele livet.
Hvis man derimod ikke besøger huset med ens kæreste, men måske har kærestesorger, kan man inde i huset betro sig på skrift og putte brevet ned i Julies postkasse på 3. sal. Om man får svar forlyder der intet om…….
Hver dag er der et leben inde i huset, som i dag er et museum. Julies hjem er fordelt på fire etager, og her får man indtryk af, hvordan Giulietta og andre veronesere levede i det 14. århundrede, om end der undertiden også udstilles moderne kunst i disse rum. På første etage er der en sal udsmykket med gamle vægmalerier, som i dag tjener til bryllupsceremonier. Det er nemlig muligt at blive viet i dette hus. For par som ikke har fast bopæl i byen, koster fornøjelsen 800 euro, mens veronesere kan nøjes med at betale det halve – med til ceremonien hører dog også musik med typisk klassiske instrumenter som harpe eller violin. En embedsmand fra kommunen vier parret, ofte udlændinge, mens der bagefter tages fotos fra Julies balkon og i de forskellige rum.
Hvor mange sande elementer der er i den tragiske kærlighedshistorie som Shakespeare skrev, vil for evigt være overladt til fantasien. Baseret på historiske dokumenter kan det dog fastslås, at de respektive familier Capuleti (også kaldt Cappelletti) og Montecchi har eksisteret i Verona i middelalderen. Dante Alighieri har også nævnt disse familier i italienernes største og mest berømte litteraturværk gennem alle tider ”Den guddommelige kommedie”.
Under alle omstændigheder begyndte man i starten af forrige århundrede at satse på, at dette kærlighedsdrama kunne gøre Verona berømt og en gennemgående renovering af huset blev foretaget med nænsom hånd, så besøgende kunne besigtige huset indvendigt. På et tidspunkt hvor ordet markedsføring ikke var opfundet endnu, viste dette initiativ sig at være det helt rigtige for at sætte skub i byens turisme.
Ti minutters gang fra Julies hjem kan man se det hus, hvor Romeos familie Montecchi boede. Det er let genkendeligt, fordi det er den eneste bygning, som har originale svalehaletakker på toppen. Mange borge og fornemme bygninger i Verona og omegn har disse typiske takker som minder om en svalehale. Verona blev udsat for mange bombardementer under anden verdenskrig – blandt andet blev alle byens broer sprængt i luften.
Så da man efter krigen foretog en grundig restaurering med de samme materialer, lod man takkerne på Montecchis hus være i original stand. Derfor fremstår de som let beskadigede, af det slid, de naturligvis har lidt gennem vind, vejr og krige i flere århundrede, mens takkerne på alle andre bygninger er i bedre stand, fordi de er blevet renoverede.
Et andet vigtigt monument som hører til det romantiske Verona, er Julies grav.
Det siges, at Julie blev begravet i et kloster, og efter at hendes skæbne blev kendt i udlandet, blandt andet gennem Charles Dickens, kom der mange besøgende fra alle verdenshjørner. Munkene blev efterhånden træt af det, så Julies rester blev fjernet og hendes lukkede kiste af marmor reduceret til et spisetrug til dyr. I dag kan man se det i kælderen i det tidligere kloster, hvor et rum er dedikeret til Julies grav.
I selve klosteret er der et museum, og i et af rummene foretages vielser. For mit vedkommende føles det lidt makabert, at begynde et ægteskab der, hvor et elskende pars liv endte tragisk, men Julies grav er en eftertragtet location for udenlandske giftermål. Især er der mange englændere, som bliver gift i Verona eller i den romantiske lille by Malcesine ved Gardasøen, endda op til 400 par om året.
Byforvaltningen ønsker at markere, at Verona er kærlighedens by for par i alle aldre. Ønsker man at fejre en hvilken som helst årsdag for bryllupsdagen eller kobberbryllup, sølvbryllup, ja sågar guldbryllup, kan man ligeledes få organiseret en officiel ceremoni til bekræftelse af ægteskabet ved denne lejlighed. Ud over Julies hus og Julies grav kan man holde en sådan ceremoni på byens rådhus, eller i en elegant sal i det prangende tidligere domhus Palazzo della Ragione, men der består også mulighed for at holde ceremonien i forskellige herskabelige villaer i byen og uden for Verona. I disse villaer, som er flotte landsteder eller godser i frodige omgivelser, er det som regel muligt at holde en fest bagefter ceremonien, ofte i en køn have, hvor der er plads til flere hundrede gæster.
For mere info: www.sposamiaverona.it
Kunne du lide artiklen? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så giver vi dig besked om vores næste rejseeventyr.