Hvis man holder ferie ved den veronesiske del af Gardasøen om sommeren, kan man på en varm sommerdag opsøge svale et andet sted end ved søens bred. I naturparken Lessinibjergene venter frydfulde oplevelser for øjet, ganen og sjælen. Her er der både imponerende vandfald, golde klipper af sten og grønne marker, som lokker til dejlige vandreture på egen hånd eller med en naturguide. Om vinteren er bjergene, som er op til 2000 m høje, dækket af sne, undertiden helt hen i maj måned, og det er her veroneserne tager op for at stå på ski i weekenden. Jeg har også deltaget i en guidet måneskinstur på sneketsjere ad små stier i februar, hvilket var en helt unik oplevelse af stilhed og samhørighed med naturen.
Erhvervet er især kvægavl og fårehold foruden marmorbrud. Således kan man smage på og erhverve smagfulde oste fremstillet af fåremælk eller komælk efter bedste håndværkstradition på de små lokale mejerier eller gårdproduktioner. En af ostene har opnået et DOP kvalitetsmærke: Monte Veronese osten. Den er baseret på komælk, og indgår ofte i lokale risottoretter. Foruden mange slags friske oste findes utallige lagrede oste, hvoraf min favorit er en krydret cimbro ost svøbt i rosmarin og salvie såvel som formaggio ubriacone – en ”beruset” ost lagret i ripasso eller anden vin.
Lagret ost spises gerne som afslutning på et måltid ledsaget af konfekture i små glas, hvor man foruden de velkendte sorter jordbær og kirsebær kan vælge mellem kiwi, løg og lakrids, mandarin, tomat, kastanje eller mosto – koncentreret vindruesaft, som har en ejendommelig, markant smag og tyk finkornet konsistens.
Modige madsjæle med hang til det ekstreme bør smage den skarpere specialitet: mostarda. Ved mostarda deler verdens gourmeter sig i to lejre: enten er man vild med mostarda eller man kan ikke fordrage specialiteten, hvis oprindelse tilskrives byen Cremona. Den udgør en smagseksplosion af høj kaliber, da den består af syltet frugt og gele tilsat sennepspulver, dvs. en blanding af sød frugt i store stykker eller pureret frugt, som har en smag af sennep, der undertiden river så stærkt i næsen, at det afstedkommer nys. Mostarda bruges meget i Norditalien til lagret ost eller kogt kød og fås med æbler, pærer, ferskner, kiwi, kirsebær, abrikoser og citrusfrugter men også med eksotisk frugt.
Overfloden af hjemmelavet smør her i Lessinibjergene har affødt enkle men yderst velsmagende lokale specialiteter. Således kan indledningen til en middag være gnocchi di malga, bjerghyttenudler. Mel og vand er de eneste ingredienser og gnocchierne serveres med generøse mængder af smeltet smør og frisk revet ost. En rigtig solid husmandskost, som om søndagen tiltrækker veronesere på udflugt til bjergene, da denne specialitet kun fås her. Ofte efterfulgt af ovnstegt fasan, perlehøne, kylling eller grillede svinekoteletter og pølser med årstidens friske grøntsager.
Punktum sættes tilsidst af pastafrolla – småkager i forskellige former eller en stor rund mørdejskage på en centimeters tykkelse, som man blot brækker i stykker og nyder til et glas sød Recioto vin (Amaronens mor) eller til en lys Passito (Reciotoens parallel med lyse druer). I pastafrolla er smør og mel hovedingredienserne og disse sprøde mørdejskager har ikke noget at misunde engelsk shortbread. De glider let ned i ganen, selv efter et mastodontisk måltid, med eller uden vin.
Marmorbruddene kan virke skæmmende i landskabet. Bjergene og deres indmad har dog i århundreder brødfødt mange af egnens familier og står i dag stadig for en stor del af Verona provinsens industri. Specielt en type marmor er kendt og eftertragtet på verdensplan: marmortypen rosso veronese, som er murstensrød med hvide årer og bruges til blandt andet indendørs gulvbelægninger, bordplader og vægbeklædninger.
Før i tiden anvendtes de byggematerialer, hver egn var benådet med, og denne tradition holdes stadig i hævd. I Lessinibjergene kan man iagttage, hvordan hustage, selv på nye huse, og hegn mellem markerne består af store hvide eller grå stenplader på få centimeters tykkelse. På tagene ligger pladerne vandret let forskudt for hinanden, mens de på markerne står lodret.
På tur i Veronas centrum slentrer man rundt på fortove af hvid og lyserød marmor, og i byens romerske anfiteater, Arenaen, består mure og trappetrin ligeledes af sten fra området. Mange af byerne har fontæner og statuer af marmor, og i september finder den årlige marmormesse sted i Verona, hvor firmaer fra Italien og hele verden udstiller deres marmorblokke eller kunstværker.
Lessini naturparken er fascinerende på alle årstider, men om foråret, når kirsebærtræerne blomstrer, er landskabet uimodståeligt.
Inde mellem Lessinibjergene ligger Molina naturparken, godt beskyttet af de omkringliggende bjerge. Parkens attraktion er en snes forskellige naturlige vandfald, som vandet fosser nedad med imponerende kraft og hastighed. Parken er utrolig frodig og borde samt bænke står til rådighed, hvis man ønsker at aflægge besøget i form af en traditionel skovtur ledsaget af egen madkurv. I landsbyen Molina findes også et par fremragende restauranter med et godt udvalg af lokale specialiteter.
I parken kan man følge tre forskellige stier, alt efter om man er til en kortere eller længere rute, for at se de imponerende vandfald. Ved et af vandfaldene kan man gynge næsten ind under vandet, mens man ved et andet vandfald går op ad en stejl stentrappe og over en hængebro fra en klippe til en anden. Det var for en spag forfatter, der lider af højdeskræk lidt for grænseoverskridende, så jeg gik noget af vejen tilbage og tog en anden vej udenom dette vandfald. Da turen fra landsbyens centrum går skrånende ned til parken, og det tager et par timer at komme rundt til alle vandfaldene, kræves gode gåben foruden vandtætte sko.
Inde i Molina parken kan man i en naturlig klippeudhuling se en efterligning af, hvordan områdets hulebeboere før i tiden levede. Originale hulemalerier i huler fra forhistorisk tid kan derimod ses tæt på parken, nær Fumane (efter aftale).
For flere århundreder siden kom et bayersk folk, Kimberne, til Lessinibjergene og slog sig ned. Deres sprog cimbro har stadig overlevet og tales i dag af få personer, men ordet cimbro bruges ofte som betegnelse for typiske lokale produkter – og bjergbeboernes særprægede karakter.
Kunne du lide artiklen? Husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev så vi kan holde dig opdateret når vi har flere eventyr klar på bloggen.