Abanos belligenhed er optimal for afstikkere til de nærliggende byer Padova og Venedig eller Chioggia, Este og Ferrara.
Jeg har boet i Verona flere år og kendte derfor godt af navn området Colli Euganei – de Euganesiske Bakker – som ligger i Veneto, men jeg havde dog ikke haft lejlighed til at se de smukke bakker af vulkansk oprindelse, som blev dannet for ca. 25 millioner år siden, indtil jeg i embedets medfør kom til denne egn. Man havde nemlig tilbudt mig et job som rejseleder i Abano Terme, en lille by på 10.000 indbyggere, som huser ikke mindre end hundrede hoteller og mange ferielejligheder.
Mit første indtryk da jeg var ude at sondere terrænet på en fugtig regnvejrsdag i april, hvor det silede ned fra himlen, var lidt præget af skuffelse. Termalbyen forekom mig som et feriemål med utallige moderne intetsigende hotelkomplekser, der udelukkende havde gråtindede pensionister som feriegæster, ergo satte jeg etiketten ”kedelig/alt for moderne/uden charme” på min nethinde og tænkte med gru på, hvad jeg dog havde indledt mig på – min kontrakt med en tysk tour operator var nemlig allerede underskrevet.
Da jeg så residerede i feriebyen og fik stemningen i Abano tæt ind på livet hen over sommeren, måtte jeg erkende, at man aldrig skal fælde en dom udelukkende baseret på førstehåndsindtryk eller forud indfattede meninger. I virkeligheden var der i den lille by ganske vist ikke meget liv om formiddagen og om eftermiddagen – turisterne var jo på udflugt eller nød det varme termalvand i hotellernes wellness afdelinger - men om aftenen, da var der altid både leben, kolorit og en festlig atmosfære i de mange gågader, i parkerne og på byens Piazzaer.
Abano kan faktisk påvise rester af termer som stammer fra Romertiden, men er dog en ret moderne stad. Hotellerne er næsten alle bygget inden for de sidste tre årtier, med få undtagelser såsom det jugendstiludsmykkede Hotel all’Orologio, der tjente som hovedkvarter for tyske trupper under anden verdenskrig.
Det moderne og velplejede udseende, de mange blomsterudsmykninger og boder på gaderne, iscafeer og udendørs cocktailbarer skabte et hyggeligt og tiltrækkende helhedsbillede. Det var tydeligt, at de turister som befandt sig i byen nød det, hvad enten det var unge italienske par, franske familier med skolebørn, pensionistforeninger fra Syditalien eller busgrupper fra det tysktalende udland.
Jeg nød også at gå tur i gågaderne hver aften, for langsom at pejle mig ind på byens bedste hjemmelavede is, se smilende dansepar, høre live musik, ose mellem mange spændende kunstboder og kunne gå til fods i ro og mag overalt. Dette er nærmere en undtagelse end en regel i FIAT og Alfa Romeoens hjemland, hvor kun alt for ofte biler og scootere får lov at sabotere en stille gåtur om aftenen.
I Abano blev der flere steder spillet levende musik om aftenen, både på hotellernes terrasser og på cafeer i gågaderne. Faktisk var det i den grad en fornøjelse at se de mange unge af sind mellem 50 og 90 år som med glad mine, dristige skridt afmålt med schweizerisk præcision, fjerlette hoftebevægelser og en svanelignende elegance fremførte både tango, vals, rumba og cha-cha-cha i timevis. Imens stod jeg og andre mindre bemidlede blot misundelige og beundrende som tilskuere og ønskede at besidde lignende mod og danseevner.
Byforvaltningen arrangerede hver uge kunstudstillinger eller musik events i gågaden, såvel som filmuge, byfest og udendørs helsemesse, for blot at nævne nogle tiltag. Jeg kom efter en sommer i Abano til den slutning, at det var en by, som jeg bestemt ikke havde kedet mig i.
Adskillige springvand er opført som symbol på byens levebrød – de varme kilder som findes i undergrunden. Om onsdagen er der et stort marked, hvor man kan købe alt fra tasker, sko, tøj til planter, frisk fisk, frugt og grønt.
Rundt om Abano ses mange frodige bakker med bløde eller spidse konturer, som vidner om områdets forhistoriske vulkanudbrud og lavaflejringer. De spidse tinder symboliserer den yngre generation, mens de ældre bakker har et rundere udseende, da vind og vejr gennem årtusinder har skabt erosioner og blidere konturer. De vulkanske aktiviteter har dog ligget brak i millioner af år, men når man vandrer rundt inde i kerneområdet føles det, som om man stadig mærker stærke naturkræfter på spil. Det er et utroligt grønt og frugtbart område, som er kendt for gode vine. En helt enestående dessertvin man bør smage er Moscato ai Fiori d’Arancio dei Colli Euganei – en sødlig muskatvin med smag af appelsinblomster!
Man kan i Abano stige ombord på et minitog for i adstadigt tempo at tøffe til den lidt roligere naboby Montegrotto Terme, hvor der er en banegård med togforbindelser til Padova, Venedig og Mantova. Føler man at minitoget er for langsomt, eller at det giver klaustrobi pga. størrelsen i de små vogne, kan man ty til alternativet: der går der bybusser en-to gange i timen.
I Montegrotto findes et hotel, som kan fremvise ruiner fra de romerske termalbade. Mod en entré kan man bade i hotellets termalfaciliteter. I et andet hotel, som er originalt indrettet i smuk jugendstil, er det muligt at bade i det varme termalvand til midnat - også for gæster som ikke bor på hotellet (pris ca. 20 €). Sidste sommer bød man hver fredag aften på jazz session eller andet musik arrangement i haven foran svømmebadet, så man kunne nyde live musik, mens man badede i det varme termalvandsbassin, der var omgivet af en romantisk belysning.
De to andre termalbyer i det vulkanske område er Galzignano Terme og Battaglia Terme. I sidstnævnte by kan man i det kommunale svømmebad for en dagsbillet på ca. 10 € bade i både normalt vand, hvor der er vandmassage, og i det varme termalbassin, hvor vandet har en temperatur på 32 grader. Kommer man på en hverdag om formiddagen, er der rigelig plads på de grønne plæner til at tanke sol op på en magelig liggeseng og betragte de tavse omkransende lavabakker.
I en af mine kommende artikler kan du læse mere om Colli Euganeis hyggelige kroge og attraktioner. Husk at tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret på alle fremtidige rejsehistorier.