Der er 5 store søer i Norditalien (fra vest til øst: Søerne Maggiore, Lugano, Como, Iseo og Garda). Hver sø har sit eget særpræg, selv om de er resultatet af de samme geologiske processer, der blev formet under istiden, som sluttede for ca. 11.000 år siden, og er blevet til, da gletschere trængte sig vej ned af Alperne og udhulede dybe dale, hvor de blødere bjergarter dannede en let gennemgang for isen.
De italienske søer ligger tæt på Alperne med dejlige landskaber, kølige somre og milde vintre – og tiltrækker mange turister, da det er et ”breath-taken” syn at se, hvordan søerne skærer sig ind i stejle bjerge. Bjerge, der genspejles i søernes stille vand. Så smukt! Så smukt!
Den vestligste sø ”Lago Maggiore” har den største turistattraktion i regionen: De Borromeiske Øer, som er; ”Isola Bella”, ”Isola dei Pescatori” og ”Isola Madre”. Oversat vil det være; ”Den smukke ø”, ”Fiskernes ø” og ”Moder øen”. Og der er da heller ikke nogen tvivl, hvis du spørger en italiener, hvad der er at se ved Lago Maggiore !? - så vil han fortælle om disse tre øer.
Alle tre øer har færgeforbindelse, og når man sidder dér udenfor på den lille færge med vandet, der sprøjter ind mod siden af færgen, og vinden der blæser kraftigt i håret og kigger på øerne, som hurtigt nærmer sig, så er man godt klar over, hvorfor det er en stor turist attraktion. Det er ganske simplet nogle fantastiske smukke grønne øer, der dukker op midt i det krystalblå vand. Historien om dem er også god, eftersom ”Isola Bella” og ”Isola Madre” er ejet af grev Carlo Borromeo 3, der besluttede at forskønne ”Isola Bella” og derefter forære den til sin højtelskede hustru; Isabella.
Isola Bella
Isola Bella er den mest besøgte ø på grund af det flotte ”Grand barok/rokoko slot”, og fordi den er flot udsmykket med en utrolig velplejet have, der indeholder 10 terasser med adskillige skulpturer rundt omkring. På toppen af disse 10 terasser kan man finde en enhjørring, der anskuer Lago Maggiore. Det ekstra vagante fortsætter også inde i slottet med store rum og højt til loftet og med spejle og malerier i snesevis. Øen blev besøgt af selveste Napolion (i 1797) og Mussolini (i 1935) og kan godt minde lidt om Venedig med vandet rundt om øen, ingen biler og den eneste adgang til øen er via den lille færge og bådtaxi.
Der er adskillige restauranter og caféer langs vandet – og når man sidder dér midt i den store sø ”Lago Maggiore” på den lille smukke ø ”Isola Bella” og kigger ud på vandet med bjergene langt ude i horisonten, så ved man, hvorfor det er et yndet turistmål. At det er en velbesøgt ø ses dog desværre også på priserne på restauranterne og caféerne, da de godt ved, hvad de vil have for mad og drikkevarer. Men med den naturoplevelse som man får som turist, så gør det ikke så meget, da det et eller andet sted bliver det værd, føler man.
Isola Madre
Naturmæssigt er Isola Madre første-klasse. Den har en smuk botanisk have med sjældne planter og eksotiske blomster, der lever hvide påfugle, papegøjer og fasaner, hvilket har en fortryllende charme med associationer til et tropisk land. Den botaniske have er bygget i begyndelsen af 1900-tallet og har en fantastisk flora, der er svært at finde andre steder. Haven er berømt for sine utrolige og spektakulære blomstrende Azalea, Rhododendron og Kamelia - men også for Pergolaer. Her finder man de største eksemplar i Europa af Kashmir Cypres og ceder/citron-træer.
Isola Madre giver den besøgende en følelse af ekstrem elegance i pleje af haver og interiører, der tilbyder en udsøgt kvalitet til de mest krævende turister. Derudover tæller øen også endnu et Borromeo-palads, der er sat op med møbler fra historiske huse i Borromeo familien og er kendetegnet ved sine smukke værelser, såsom Hall of Dolls, Hall of Seasons og én dedikeret til marionetteater. Øen er et idellt sted at slappe af og nyde naturen i nogle timer. Det er den største ø af de tre øer – men ironisk nok den mindst besøgte. Der er også et par huse fra 1800-tallet – men det er ikke hovedattraktion.
Isola dei Pescatori
Isola dei Pescatori ( Fiskernes ø ) er den nordligste af øerne og den mest maleriske af de Borromeiske øer. Derudover er det den eneste af øerne, hvor der er permanent beboere. Et karakteristisk træk ved den gamle lille landsby er smalle gader med ét-etage huse med lange altaner, der traditionelt anvendes til tørring af fiskene fra øens indbyggere, der ernærer sig hovedsageligt af fiskeri og turisme.
Øens umiskendelige skyline er den spidse spir på ”San Vittore kirke”, der er et nationalt monument, hvilket stadig har sin oprindelige vinduer fra 1100-tallet. Indeni San Vittore kirken finder man nogle malerier fra 1700-tallet og træbuster af apostlene Peter og Andreas (skytshelgener af fiskere). San Vittore kirken hæver sig over de røde tage på husene og kysten, der altid er besat af små både og en masse beboere. Der bliver endnu mere atmosfærisk om aftenen, når hele øen er diskret lyst op og et levende billede afspejles i de rolige vande i søen.
På øen er der små butikker og hyggelige restauranter, hvor man kan spise friskfanget fisk, hvilket er en kulinarisk fornøjelse. En anekdote fortæller, at i 1835 kom Mussolini og de øvrige deltagere fra konferencen i Stresa til øen for at prøve områdets kendte og bedste fisk; som er stegte aborre.
Hvordan kommer man til øerne:
Man kan få adgang til øerne via offentlig bådtjenester fra molerne i Stresa, Baveno, Verbania og Arona. I bil fra A26 afkørsel Stresa – Baveno – og med tog: banegården i Stresa.
Personligt vil jeg anbefale at tage den lille færge fra ”Eremo Santa Caterina”, der har en storslået udsigt over Lago Maggiore og øerne – og så er der mulighed for at kombinere ø-hop med at se den mest berømte kirke ”Eremo Santa Caterina” i Lago Maggiore området.
Kunne du lide artiklen? Tilmeld dig vores nyhedsbrev så giver vi dig besked om vores næste rejseeventyr!