Det søde liv, klimaet og den landskabelige skønhed med subtropisk flora langs Cote d'Azur har i mere end 100 år tiltrukket kunstnere, kendisser, og kongelige. Første "invasion" var turister fra den europæiske overklasse, da Sydfrankrig i sidste halvdel af 1800-tallet blev gjort tilgængeligt med tog.
Her startede velhaver-turismens Belle Epoque med byggeboom og grundprisernes himmelflugt til følge. Fra Nice over Monaco til Menton skød palæer og pragtvillaer op, som var det et eksklusivt spil for millionærer om at kunne præstere det smukkeste eller mest spektakulære prestige-byggeri i nogle af verdens vidunderligste omgivelser.
Det søde liv omkring Casino de Monte Carlo (et ikon fra Belle Epoque), der siden opførelsen i 1863 var det skattefrie fyrstedømme Monacos finansielle grundlag, havde også stor attraktions- og underholdningsværdi for datidens velstående og prominente europæiske familier. Ved opførelsen af kasinoet fik Côte d'Azurs byggeboom et dansk islæt, idet Georg Tersling, 23-årig arkitekt fra Karlebo, fik til opgave at føre tilsyn med byggeriet.
Det gav mange gode forbindelser til de højeste samfundslag og efterfølgende karriere som en af de betydeligste Belle Epoque-arkitekter på Côte d'Azur. Har blandt andet tegnet Villa Messena i Nice (nu bymuseum), Kongreshus Europa (tidligere kasino), en række hoteller samt en hel bydel i Menton, hvor han døde i 1920.
Da rejser med fly blev en mulighed strømmede velhavere fra hele verden til “for at lege med”. Rygtet om dette paradis for de kendte, smukke og rige var for længst nået Jorden rundt, og jetsettet rykkede ind. Myten om det glamourøse fik yderligere næring ved filmatiseringen af Ian Flemings roman, Casino Royale, fra 1953 om agent 007, James Bond, der sætter superskurken Le Chiffre ud af spillet over en Vodka-Martini, shaken not stirred, ved kasinobordet i Monaco.
To ambitiøse bygherrer
Blandt de ambitiøse bygherrer ved Den franske Riviera var arkæologen, advokaten, politikeren m.m. Theodore Reinach (1860-1928) og kunstsamleren baronesse Béatrice Ephruissi de Rothschild (1864-1934). Begge fra parisiske bankfamilier.
Deres smukke huse, som ligger i syns- og gåafstand i henholdsvis Beaulieu Sur Mer og på halvøen Cap Ferrat (mellem Monaco og Nice) er i dag åbne for offentligheden. Villaerne giver de besøgende enestående indblik i de privilegeredes levevis ved Côte d'Azur i begyndelsen af 1900-tallet, hvor der var fuld fart på.
Villa fra det antikke grækenland
Funderet i sin arkæologiske interesse for Grækenland og græsk kultur byggede Theodore Reinach i 1902-1908 sit græske hus, Villa Kerylos, på pynten ud for Beaulieu-Sur-Mer.
Dekorationer, møbler, skulpturer m.m. - ude som inde - er således opført og indrettet med det antikke Grækenland som forbillede og inspiration. Desuden er de forskellige opholdsrum tematiseret i gudernes og mytologiens verden.
Fra hoveddøren træder man ind i husets centrale søjlegård, hvor familien Reinach holdt sammenkomster og koncerter. Repræsentanter fra det svenske og belgiske kongehus kom her sammen med en lang række andre notabiliteter. Baronesse Béatrice Ephruissi de Rothschild var også blandt gæsterne, og Reinachs unikke projekt gjorde et stort indtryk på hende. Det kommer vi tilbage til.
Går man ret igennem søljegården træder man ind i det velassorterede biblioteket med en imponerende udsigt til forbipasserende skibe og Middelhavet. (I museets reception kan man gratis få udleveret en lille båndoptager, der på flere sprog guider en gennem de enkelte rum med hver deres særlige fortælling og symbolik).
Eksempelvis spisestuen, hvor man ligger ned og indtager måltiderne, soveværelserne med senge kopieret fra fundene ved Pompeii og badeværelserne, der giver et stemningsfuldt indtryk af antikkens hygiejne-faciliteter.
I haven med diverse skulpturer, pergolaer, terrasser og bænke er udsigten unik. Mod øst slutter de Maritime Alper brat i Middelhavets bølger. Mod syd halvøen Cap Ferrat og ved foden af villagrundens sydvestlige hjørne en lille lystbådehavn med badestranden i Baie des Fourmis (Myrebugten) bag.
Alt dette så baronesse Béatrice, og det motiverede hende til at iværksætte sit eget byggeprojekt 800 meter derfra - på halvøen Cap Ferrat.
Byggekapløb med Kong Leopold II
Hun var i 1883 blevet gift med den russiskfødte bankmand Maurice Ephrussi og parret flyttede til Monaco, hvor de nød societylivet. I de følgende år var et af samtaleemnerne i de sydfranske saloner, at den belgiske Kong Leopold II havde opført en imponerende sommeresidens i vildnisset på halvøen Cap Ferrat (otte km vest for Monaco), og at han fortsat opkøbte jord i området. Det så man i visse kredse lidt skævt til blandt andet med problematiseringer omkring, hvorvidt halvøen fremover skulle udvikle sig til en slags “belgisk provins”.
Midt i den snak og efter besøget hos Theodore Reinach, som var hendes mands fætter, købte baronesse Beatrice de 17 bedst beliggende hektar land midt på Cap Ferrat. Med udsigt til Beaulieu-Sur-Mer på den ene side og Villefranche-Sur-Mer på den anden. Efter sigende lige for næsen af Kong Leopold II, hvorved eventuelle planer om et “Mini-Belgien” blev forpurret.
Lyserødt luksusdomicil
Fra 1906-14 opførte baronessen, der udover at have kunstindsigt også var en dedikeret og berejst kunstsamler, et betagende lyserødt luksusdomicil i venetiansk stil, som i dag kendes under navnet Villa Ephruissi de Rothschild. Hun selv kaldte det Ile de France.
Inspireret af sine mange rejser til søs blev ide-grundlaget for villaen et slags krydstogtskib med “kommandobro” på sydsiden, hvor man ret forude skuer over en fransk renaissance-have med springvand (der hvert tyvende minut opfører en stemningsfuld springsvandssymfoni til musik af Chopin, Ravel m.fl.).
Villaen er omkranset af ialt ni tematiske haver, som oprindeligt blev passet af 30 gartnere i sømandsuniformer. (Nu erstattet af praktisk arbejdstøj). Udover den franske have er temaerne blandt andet spansk (billedet ovenfor), japansk, eksotisk, provencalsk m.m.
Villa spækket med kunst
Fra hoveddøren ledes gæsten ind i den højloftede hall i flere etager med søjler, hvor der - ligesom i Villa Kerylos - dengang blev afholdt sammenkomster. Musikerne spillede fra etagerne over gæsterne.
I stuetagen boede familien selv, mens gæster overnattede i gemakkerne på første sal.
Samtlige rum, spise-, og opholdstuer, gæsteværelser og soveværelser er smagfuldt indrettet med kostbar kunst og inventar, som baronessen havde opkøbt rundt omkring i verden.
Ved sin død testamenterede den barnløse baronesse villaen og hendes samling af kunstskatte til det franske Academie des Beaux Arts under Institut de France. I 1938 blev dørene åbnet for publikum.
Også Villa Kerylos hører i dag under Institut de France, selvom Theodore Reinachs børn og børnebørn boede der helt op til midten af 1960erne.
Events og billetter
Villa Ephrussi de Rothschild er hver sommer omdrejningspunkt for en operafestival på disse kanter. Senest har man i slutningen af august således kunnet opleve operaen Don Giovanni af Mozart hos baronessen.
Et samarbejde mellem de to villaer betyder, at publikum kan købe kombibillet, der giver adgang til begge museer for 20 Euro eller rundt regnet kr. 150,-. I sommermånederne har begge åbent fra 10-19. Lukker en time tidligere i vinterhalvåret.