Når man besøger Jardin de Saint-Adrien tæt på Béziers er det næsten ufatteligt, at to mennesker, dog med hjælp fra gode venner, har formået at skabe dette paradis ved hårdt slid og stædighed. Det tog Daniel og Françoise 14 år at tømme stenbruddet, der i mellemtiden var blevet til et sidste hvilested for bilvrag og andet skrammel, rydde kratskoven, konstruere et snedigt system for opsamling af regnvand, fragte muldjord ind og sideløbende bygge et nyt hjem.
I klipperne kan man stadig se spor af de firkantede udhugninger fra Middelalderen, og basaltstene stammer fra de mange vulkaner i området, som var en udløber af kæden af ildsprudlende bjerge, der strakte sig fra Midtfrankrig og ned mod det nuværende Herault. Katedralen i den nærliggende Agde er bygget af de sorte vulkansten og er vel værd et besøg.
Alt er stort set lavet med genbrugsmaterialer, stierne er knuste teglsten, metalstrukturerne er svejsede om fra gamle pæle og murene genopbyggede med hvad der lå af sten. De danner kulisserne omkring en overraskende have, hvor der dukker en kolossal liggende og yderst frodig kvinde op af vandet, også Daniels værk.
Hist og her titter udhuggede ansigter frem med agave-kaktusser som paryk. Stenbruddets hulninger er blevet til fire små søer, og havens charme skyldes blandt den fredfyldte atmosfære som vandspejlene skaber, hvor ørene lulles i ro af rislende vand.
Kommer du forbi i midten af maj, kan du være så heldig at opleve et mini-karneval helt i Venedigs ånd med masker og smukke kostumer, der bæres af Daniel og Françoises venner, som også morer sig til den årlige Belle Epoque week-end i begyndelsen af september med inspiration fra tærsklen mellem det 19. og det 20. århundrede. Se mere på www.stadrien.paysdepezenas.com/, åbningstider findes under punktet Informations Pratiques.
Det har krævet lige så stor stædighed at skabe kaktushaven i den smukke landsby Roquebrun ved Orb-floden.
Her er det foreningen CADE, som står bag, og formålet var at udvikle en en eksperimentel vinproduktion samt et turistprojekt i form af en kaktushave i håbet om at skabe varige arbejdsplader i denne lille landsby, som ligger i en isoleret floddal. 1000 tons jord og materialer er blevet fragtet op på æselryg og i menneskehænder for at skabe rammen om 4000 planter, der sammen udgør Languedocs største samling af kaktus, sukkulenter og andre eksotiske planter, i alt 400 forskellige sorter.
Haven ligger på bjergskråningen og stien snor sig i zig-zag længere og længere op, og udover de mange pudsige planter er udsigten over dalen fantastisk.
Allerøverst knejser et tårn fra Middelalderen og vidner om stedets strategiske placering. Se mere på www.jardin-mediterraneen.fr/. Haven er lukket fra november til midten af februar, og åbningen sammenfalder med Mimosa-festen i Roquebrun. Haven har sin egen mimosa park, hvor du kan beruse dig i de gule blomster.
Parker enten parkere nede i byen og sno dig op mod haven mellem de smukke, smalle gyder, eller stil bilen længere oppe. Det skal siges, at det desværre ikke er det aller mest egnede udflugtssted for gangbesværede.
Le Jardin Méditérranéen de Roquebrun kan fint kombineres med et besøg både i det dejlige vinområde Saint Chinian og det smukke Haut Vallée de l'Orb, der blandet andet byder på de imponerende Gorges d'Héric, hvor man både kan vandre og bade i floden. Du kan også tage dig en forfriskende dukkert i Orb-floden i selve Roquebrun.