Danmarks dejlige strande

Det er måske ikke Danmark vi først forbinder med sol og strand, men Danmark har et hav af skønne strande at byde på og mere end 200 danske strande har det blå flag. I Danmark er der ikke lang vej til kysten, så uanset hvor du befinder dig, vil der aldrig være langt til en forfriskende dukkert. Der er delte meninger om, hvor Danmarks bedste og dejligste badestrand ligger. Vi har udvalgt nogle af Danmarks skønne strande og kigget lidt nærmere på dem.

Amager strand

strandpark

(Amager strandpark -  Foto: Adrian Saly, Amager Strandpark I/S)



Er Københavns største strand, som ligger ud mod Øresund. Stranden består af en kunstig ø ud for kysten, som danner en lagune med soppestrande til børnene og en 1.000 meter lang bane til svømmere og roere, derudover er der en 4,6 km. badekyst langs Amager strandvej. Amager strand giver mulighed for utallige friluftsaktiviteter, og er et meget populært sted i sommerperioden.
Stranden har blå flag - Der er livredder i højsæsonen fra klokken 10.00-18.00 
Ferieboliger nær Amager;
greveMalmømalmøø

Marielyst strand

Marielyst.

(Marielyst strand - Foto: VisitLollandFalster/Pajor)

Er en del af de ca. 10 km. sandstrand, som findes på Sydfalsters østkyst. Dette er en børnevenlig sandstrand med roligt og lavt vand. Her er der rig mulighed for at bygge sandslotte og samle muslingeskaller.  Derudover er der klitter hvor man kan finde læ, samt der er anlagt en god gå og cykelsti.  Marielyst strand har i 2011, 2012 og 2013 været kåret til Danmarks bedste strand af en bruger-afstemning på rejseliv.dk

Stranden har blå flag- Livreddertårnet på Marielyst strand har åbent fra den 30/6-23/8, hver dag kl. 11.00-19.00.

Ferieboliger nær Marielyst;

marielystmarielyst.marielyst..

Kerteminde Nordstrand

kertemine

Den mest populære strand i Kerteminde. Selve stranden er primært med sand, mens stranden længere oppe mod Hindsholmsvej, med de flotte villaer, er bevokset med græs og strandsiv. Stranden er børnevenlig, i det man kan komme langt før det rigtig bliver dybt. Udover en kiosk, er der også mulighed for et spil beachvolley eller et spil minigolf.            

Stranden har blå flag - og i højsæsonen er der livreddere fra Trygfonden.

Ferieboliger nær Kerteminde;

kertemindekerteminde.kerteminde..

Blåvand Sydstrand

blåvand

Blåvand er kendt for sine børnevenlige sandstrande. Her er ingen kraftig Vesterhavsstrøm, men til gengæld tilpas lavvandet så børnene kan bunde langt ude. Området er smukt, storslået og her er kilometervis af flot hvid sandstrand. Horns rev, der strækker sig ca. 40 km ud i Vesterhavet, gør at der nærmes dannes en lagune på sydsiden.

Stranden har blå flag

Ferieboliger nær Blåvand;

 blåvandblåvand.blåvand

Blokhus strand

blokhus

           

Er en af Nordeuropas bedste badestrande, der strækker sig milevidt med hvidt og fint sand og høje lune klitter. Her er der mulighed for at køre i bil på stranden fra Rødhus til Løkken samt gode windsurfing muligheder.

Stranden har blå flag - og der er livreddere i højsæsonen

Ferieboliger nær Blokhus;

 blokhusblokhus.blokhus

Hornbæk strand

hornbæk

Nordkystens største og mest besøgte strand. Hornbæk strand er en bred strand med finkornet sand, beskyttende klitter i baggrunden, samt de generelt sikre badeforhold. Lige øst for Hornbæk havn, findes der stor strandlegeplads og grillplads.

Stranden har blå flag - og der er livreddere i højsæsonen. Stranden har handicapvenlig adgang.

 

Ferieboliger nær Hornbæk;

HornbækHornbæk.Hornbæk

Rømø strand

rømø

Stranden udgør næsten halvdelen af Rømøs areal. Den er ca. 15 km. lang og bredden varierer fra 1 til 4 km. Rømøs strand er i dag blevet inddelt i forskellige områder. Et område for kitebuggies, et område for strandsejlads, et område for FKK badning, et bilfrit område, et windsurferområde, et område til militære øvelser og så et område, der er fredet til fuglene. Så man kan vist roligt sige at Rømøs strand varetager mange gruppers interesser. 

Stranden har blå flag - Lakolk har livreddere i højsæsonen

Ferieboliger nær Rømø;

RømøRømøRømø

Dueodde strand

Dueodde

Bornholms mest populære strand. Vandet er klar og rent og med mange revler, så der både lavt og dybt tæt på kysten. Fra hoved parkeringspladsen, er der en 500 meter lang rampe, så cyklen, barnevognen eller kørestolen med gennem klitterne til den smukke strand. Stranden er velegnet til windsurfing.

Stranden har blå flag

Ferieboliger nær Dueodde;

DueoddeDueodde.Dueodde

Skagen sønderstrand

skagen

Bynær og børnevenlig sandstrand med vippefyret som et smukt vartegn. Stranden er bilfri, og er derfor velegnet for børnefamilier. Derudover går der flere stier igennem de lave klitter, så kørestole og barnevogne også kan komme frem. Det er på Sønderstrand, at der hvert år tændes Skagens Sct. Hans bål.

Stranden har blå flag

Ferieboliger nær Skagen;

skagenskagenskagen





strand


Før du hopper ud i bølgen blå, vær opmærksom på følgende råd:

Lær at svømme
Gå aldrig alene i vandet
Læs vinden og vandet
Lær stranden at kende
Slip ikke børnene af syne

Information omkring det på flag

Den internationale organisation Foundation for Environmental Education (FEE) har i 2013 tildelt i alt 243 danske strande det BLÅ FLAG som tegn på, at de hygiejniske og en række miljømæssige forhold er i orden.

Med hund på stranden
Den internationale BLÅ FLAG organisation anbefaler, at hunde holdes væk fra BLÅ FLAG strande i badesæsonen, men i Danmark kan du have din hund med på alle strande året rundt medmindre lokal skiltning siger noget andet. Fra 1. april til 30. september skal hunden dog altid være i snor. Bemærk i øvrigt at hunden ikke må opholde sig i vandet på strande med BLÅ FLAG i perioden fra 1. april til 15. september.

Kilder: Visit Danmark.