Find vej gennem Rømøs Labyrint

En tur i Rømø Lege- og Labyrintpark kan teste familiens konkurrencegener og samarbejdsevner.


Der er lagt op til flere timers sjov og leg i Rømø Lege- og Labyrintpark. Parken byder på ikke mindre end 12 forskellige aktivitet for hele familien.


Den store attraktion i Lege- & Labyrintparken er selvfølgelig den store labyrint. Her kan man fare vild eller hjælpe hinanden gennem de mange blindgyder og kringelkroge.


Labyrinten er på ikke mindre end 1200 kvadratmeter, og du kan finde otte poster gemt derinde.


Krolf er et af de andre populære familiespil i parkens område. Krolf er en sammenblanding af det bedste fra henholdsvis golf og kroket.


Man har taget de store tunge bolde fra kroket samt de dertilhørende køller og overført dem til et golfspil, hvor målet er at komme i hul på færrest slag. Det er sværere, end det lyder, men til gengæld er det rigtigt sjovt for både store og små familiemedlemmer.


Udover Krolf og labyritvandring kan man blandt andet slå sig løs i et spil skak, bordtennis, edderkoppen eller Angry bird, hvor man med en overdimensioneret slangebøsse skal ramme forskellige huller.


Du finder Rømø Lege- & Labyrintpark i Havneby på den sydlige del af Rømø. Parken er åben fra påske frem til start november.


Åbningstider

Uden for højsæsonen: kl 10 - 17 uden personale

Højsæsonen (24/6 - 11/8): kl. 10 - 18 med personale