Kommandørgården på Rømø fortæller om livet igennem tiden på Vesterhavsøen. Her er historien om, hvordan en hel ø nærmest gik fra rigdom til armod, og hvordan hele øens befolkning gennem tiden har måttet skifte erhverv for overlevelse.
Rømøs hovederhverv var engang fiskeriet, og mange lokale sejlende valgte derfor at gå ombord på hollandske hvalfangerskibe, der sejlede mod Grønland.
Det var disse kommandører og hvalfangere der i sin tid gav rigdom til Rømø, og derfor ser man i dag mange gamle huse kaldet kommandørgårde.
I Toftum ligger en af de mest velbevarede kommandørgårde - “Kommandørgården". Den er i dag ejet af Nationalmuseet og viser, hvorledes de rige kaptajner boede.
Kommandørgården i Toftum på Rømø giver de besøgende et stort indblik i ø-livet. Her har 12 generationer haft sin gang gennem tiden, og den sidste beboer på Kommandørgården døde i 1969.
Derefter blev det tidligere hjem omdannet til det museum, hvor man i dag kan opleve èn families historie fra rigdom til armod og lære om leveforholdene på øen. Selvom fortællingen er fra én familie, giver den et godt indblik i de generelle levevilkår, der har været gældende på Rømø.
Hvaltænder og ligdøre
Mange af kommandørgårdene havde engang hegn lavet af hvaltænder. De hegn findes desværre ikke længere, men den dag i dag finder man stadig mange levn fra datidens mange rejser til fjerne egne. På Kommandørgården i Toftum ses der blandt andet en rig udsmykning af hollandske kakler overalt i huset.
Kommandørgårdens udsmykning og inventar vidner om, at der har boet en velhavende familie her.
I Piselen (storstuen) ser man blandt andet en rigt udsmykket ligdør. Døren blev kun brugt i de tilfælde, hvor en af husets beboere var afgået ved døden og skulle sendes afsted på den sidste rejse. På den måde skulle døren forhindre de døde i at gå igen i huset.
Fænomenet med ligdøre er et frisisk træk, der genfindes hele vejen langs kysten til Holland, og de vidner om de traditioner, som kommandørerne tog med sig hjem fra deres mange rejser.
Rømøs velstand og fald
Hvalfangerskibene bragte i sin tid velstand til Rømø, da øboerne besad stor erfaring med søfarten. Desværre indhentede den teknologiske udvikling de søfarende, og med dampskibets indtog i 1800-tallet skete der en stor udvandring fra øen og et statusfald på de mange kommandørgårde.
Historien om hvalfangerskibene og Rømø kan ses og opleves på Kommandørgården. I den ene længe af Kommandørgården er der udstillet et helt hvalskelet, så man selv kan kigge nærmere på de store dyr, kommandørerne fangede i deres storhedstid.