10 af de bedste seværdigheder og aktiviteter i Frederikssund (2024)


Omkranset af vand er Frederikssund Kommune med halvøen Hornsherred et naturskønt åndehul tæt ved hovedstaden. 


Frederikssund.

Det ligger næsten i navnet.

Når du befinder dig i området omkring den nordsjællandske by, er kysten altid lige i nærheden.

Frederikssund ligger - og har gjort det siden vikingetiden - ved indsejlingen til Roskilde Fjord, og på den anden side af sundet ligger halvøen Hornsherred. 

Langs den snørklede kyststrækning i området findes der et væld af skønne naturperler og spændende gamle bygninger.

Men hvis man kun har et par dage i Frederikssund, hvilke steder er så de absolutte must-sees?

Det giver vi vores bud på i listen herunder.


Campaya samler alle udlejningssommerhuse ét sted

Se sommerhuse på Nordsjælland her


Frederikssund Vikingespil

Mon de dygtige viking-skuespillere skåler i mjød efter deres mange fantastiske forestillinger? Foto: Frederikssund Vikingespil.

Hvert år i slutningen af juni indtil midten af juli indtager et væld af sværdklædte vikinger Frederikssund.

Her afholdes det traditionsrige Frederikssund Vikingespil nemlig, hvor cirka 250 børn og voksne trækker vikingetøjet over hovedet og spiller episke teaterforestillinger om vikingetiden og dens centrale aktører på byens smukke friluftsscene.

De spektakulære vikingeforestillinger er en af sommerens helt store trækplastre i Frederikssund, og der er enormt stemningsfuldt i det skønne område omkring friluftsscenen oplyst af fakler og indpakket i spændende vikingeboder med mjød, vin, vikingesmykker og -mad og meget, meget mere.

Henover året afholder Frederikssund Vikingespil desuden forskellige events og aktiviteter som vikingemarked, vikingedage på bopladsen og lysfest og vintermarked, og det er hele året rundt muligt at besøge vikingebopladsen med et meget stemningsfuldt og autentisk miljø helt ud til Roskilde Fjord ved havnen i Frederikssund.

Billetter til Frederikssund Vikingespil kan købes på www.vikingespil.dk.


J.F. Willumsens Museum

Smukke skulpturer og relieffer på museet. Foto: J.F. Willumsens Museum.

I det centrale Frederikssund finder I et af byens helt store varetegn, J.F. Willumsens Museum.

Museet er et enkeltkunstnermuseum oprettet for kunstneren Jens Ferdinand Willumsen, som var en af drivkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk billedkunst omkring år 1900.

Udover at være maler beskæftigede J.F. Willumsen sig med en lang række udtryksformer som arkitektur, billedhugning, keramik og skulpturer, og på museet kan I opleve nogle meget imponerende og omfangsrige vægskulpturer (relieffer, se billedet ovenfor).

Museet er i det hele taget et meget spændende sted at besøge, hvis I er nysgerrige på en af de helt store danske kunstnere.

J.F. Willumsens Museum er således stopfyldt med kunstnerens egne værker, og der arrangeres løbende forskellige særudstillinger, som på den ene eller anden måde udvider og nuancerer J.F. Willumsens kunst.

Museet arrangerer også rundvisninger i det fine bygningskompleks, og der afholdes også kreative værkstedsforløb for både børn og voksne, hvor I selv kan prøve kræfter med papir og farver og forskellige teknikker.


Smørum Golfklub

Driving rangen er en af landets største, og den eneste, der er forsynet med TOPTRACER RANGE, der leverer vanedannende underholdning og seriøs træning i timevis. Foto: Smørum Golfklub.

Smørum Golfklub er en af landets største, og træningsfaciliteterne er formentlig Danmarks bedste. 

Driving Rangen er en krumtap i klubbens store ambitioner, der spænder over alle spillerniveauer.

Der er 56 udslagsbåse, heraf 28 overdækkede med Danmarks første TOPTRACKER RANGE, der gratis giver fantastisk underholdning og træning både golfspillere og gæster. Du betaler kun for boldene.

Anlægget er åbent for alle fra 6 morgen til 22 aften og forsynet med energivenligt LED-lysanlæg og varmelamper.

Indendørs kan du benytte golfsimulatorer, opvarmet puttinggreen, proshop og restaurant. Og der er 51 rigtige golfhuller.

Alle forudsætninger for en vellykket oplevelse er tilstede, fordi Smørum råder ikke kun over et imponerende golfanlæg tæt på hovedstaden.

Det er nemt at komme frem ad motorvej, og der er nyanlagt parkeringsplads under 50 meter fra indgangen.

For at blive medlem, så sving forbi Smørum Golfklubs hjemmeside, og brug en dag på oplevelser, du altid vil huske.


Svanholm Gods

Svanholm Gods

Svanholm Gods har huset konger og adelsmænd, men i dag er det et storkollektiv, der fylder huset op. Foto: VisitFrederikssund.  

Når du hører ordet gods, flyver tankerne måske hurtigt i retningen af store støvede bygninger og gamle grever. Og Svanholm Gods har da også været beboet af et rigt udsnit af den danske adel, men i dag er sagen en ganske anden.

Siden 1978 har godset været hjem for et storkollektiv, som i dag består af 85 voksne og 60 børn.

Kollektivet driver et stort økologisk landbrug, og det er muligt at besøge godsets økologiske cafébutik i weekenderne og på skolefridage. I sommerhalvåret er der desuden en offentlig rundvisning hver søndag.

Et besøg på Svanholm Gods kan således både give dig et kig ind i fortiden og et inspirerende indblik i en alternativ boform i nutidens Danmark.


Hytholm Keramik

Haven i Skenkelsø bagved Hytholm Keramik er flot anlagt og dekoreret med den flotte og nytænkende keramik. Foto: Hytholm Keramik.

Små otte kilometer fra Frederikssund befinder hyggelige Hytholm Keramik sig i den naturrige landsby Skenkelsø tæt på Ølstykke.

På det store husareal er der godt gang i opfindsomheden og nyskabelsen i det store og velfungerende værksted.  

Her holder den professionelle kunstner Allan Hytholm til og producerer sit kreative og kunstneriske keramik i stor stil.  

Stedets repertoire tæller forskellige udfoldelser blandt andet bestående af keramiske vaser, skulpturer, fade, lamper og lysestager. 

Foruden keramiske kunstværker beskæftiger den ihærdige kunstner sig også med moderne plakat- og postkortproduktion, hvor fremtonende farver på flot vis præger værkerne.    

I Hytholm Keramiks eget galleri har I mulighed for at overvære og beundre de mange kunstværker, som I ligeledes har mulighed for at investere i. 

For yderligere informationer, såsom det keramiske udvalg og galleriets åbningstider, se venligst Hytholm Keramiks hjemmeside.  

Et besøg ved Hytholm Keramik er med andre ord en kunstnerisk oplevelse, som I i den grad ikke vil gå glip af, når I er i området omkring Frederikssund!


Fjordstien

Fjordstien

Hvis du vil ud i naturen og have lidt kilometer i benene, så er Fjordstien et oplagt valg. Foto: VisitFrederikssund.

Langs kysterne ved Roskilde Fjord og Isefjorden slynger den 275 kilometer lange fjordsti sig.

Stien er ideel for både vandrere og cykelister, og nogle af de smukkeste strækninger går gennem Frederikssund by og langs den østlige side af Roskilde Fjord.

På turen passerer du godser, små hyggelige landsbyer, vandmøller og alskens andre historiske bygningsværker.


Fisketur i Østskoven

Østskoven

Der er mange fine fiskepladser i Østskoven. Foto: VisitFrederikssund.

Hvis du trænger til en fredfyldt naturoplevelse helt nede i tempo, så er en fisketur i Østskoven nær Selsø Slot absolut et godt bud.

Skoven besøges af meget få mennesker, og der er rig mulighed for at finde dit helt eget fiskespot ved søen, hvor du i ro og mag kan kaste linen i vandet igen og igen og igen. Helt uden at blive forstyrret.

Om foråret er det muligt at fange havørreder i søen, mens det om efteråret især er hornfisk, du kan få på krogen.


Frederikssund Museum

Frederikssund Museum

Frederikssund Museums hyggelige have. Foto: VisitFrederikssund.

I det centrale Frederikssund lige ved broforbindelsen til Hornsherred finder du Frederikssund Museum i den gamle færgegård.

Stedet emmer af idyl med historiske bygninger og en hyggelig have lige midt i byen.

Udstillingerne på museet har især fokus på livet omkring Roskilde Fjord, som folk op gennem tiden er flokkedes til i deres jagt på at udnytte naturens ressourcer og få mad på bordet.

Et besøg på museet kan med fordel kombineres med en slentretur igennem det centrale Frederikssund, hvor de brostensbelagte butiksgader slynger sig ind og ud mellem hinanden. 


Grønnehavegård

Grønnehavegård

Kom helt tæt på dyrene på besøgsgården. Foto: Grønnehavegård.

Cirka 20 kilometer nord for Frederikssund finder I en meget hyggelig, gammel bindingsværksgård, som I dag er indrettet som besøgsgård og har en masse store og små dyr, som I kan kæle, klappe og hygge med.

Der er blandt andet mange søde og kælevenlige smådyr som ællinger, gæslinger, katte, kaniner, marsvin og to sankt bernhardshunde på gården, og det er et hit for familiens mindste at nusse om dyrene og måske få et vådt smækkys tilbage!

Der er også større dyr som skotsk højlandskvæg, heste, æsler, får, geder og meget andet på gården.

Når I har betalt entréen, kan I glæde jer til en rundvisning på gården med bondemanden. I hjælper med at fodre dyrene, kan komme på hestevognstur ud til det skotske højlandskvæg på engen og børnene kan komme på ponytræktur, mens far eller mor trækker og styrer de tamme dyr.

Glæd jer til en dag i dyrenes tegn tæt ved Frederikssund!


Sejltur på fjorden

Du kan både sejle i de helt små og de helt store bådtyper på fjorden. Foto: VisitFrederikssund.

Der er en række muligheder for at udforske Frederikssund Kommune fra vandsiden.

Den norske passagerfærge Sagafjord sejler på daglig basis ud på Roskilde Fjord i sommerhalvåret, og det er muligt at bestille alt fra kaffe og kage til en hyggelig middag ombord på den gamle færge.

Du kan fx også tage en tur ud på fjorden med det kulfyrede dampskib Skjelskør, som lægger fra land i Frederikssund. 

Det er selvsagt også muligt at udforske fjorden på egen hånd i mindre bådtyper som kajakker og kanoer, og flere steder langs kysterne kan du leje forskellige bådtyper.