Glasværkstedet pust


Overalt i Ebeltoft er der en stemning af kreativitet. Der er et utal af gallerier og kunsthåndværkere. Men der er noget byen er særligt kendt for, dens mange dygtige glaspustere. Vi har besøgt en af dem.




Vi har været på besøg hos Christina og Leif der til ejer glasværkstedet pust i Ebeltoft. Christina har udstillet flere værker på Glasmuseet Ebeltoft, og man ser tydeligt at hendes kreationer er af høj kvalitet.

Glasværkstedets pust butik. Foto: Campaya.dk

Glasværkstedet PUST er en kombination, af værksted og butik. Alle kreationerne i butikken er lavet på det tilhørende værksted af Christina eller hendes partner Leif. Da vi besøger butikken finder vi Christina i gang med at lave en glasskål. Hun får det til at se legende let ud. Den måde hun håndterer det mere end 1200 grader varme glas på er imponerende. Kun beskyttet af en handske, former, drejer og puster hun liv i det levende materiale.

Arbejdsgangen er en spændende fortælling. Foto: Campaya.dk

Processen fra flydende til statisk er spændende, og Christina får det til at se legende let ud, men det er det absolut ikke. Glasset skal være i konstant bevægelse når det er ude af ovnen, og det ryger mange gange ud og ind af ovnen for at beholde den høje temperatur, hvorved glasset kan bearbejdes. Arbejdsgangen afsluttes med af afkøle glasset fra cirka 500 grader til stuetemperatur i afspændingsovnen.

Smuk glasskål fra pust. Foto: Campaya.dk

Både Leif og Christina er tilflyttere. Christina er oprindeligt fra Norge, hun er inden hun blev uddannet glaspuster også uddannet fra Kolding kunsthåndværkerskole. Leif er fra Østerbro i København. Både Christina og Leif er uddannet glaspustere fra den meget anerkendte Kosta i Sverige. De to kompagnoner på glasværkstedet pust er også kompagnoner i det private.

Christina og Leif fra pust. Foto: Campaya.dk

Den dag vi besøger dem i værkstedet, mærkes tydeligt passionen de begge har for faget. De fortæller ivrigt om ikke alene deres smukke butik, glaskunst og hvordan det var glasset i Ebeltoft der bragte dem sammen og senere tilbage til byen. Christina og Leif er i sandhed kunstnere, der lever og ånder for det de gør, og det kommer så fint til udtryk, i de ting de laver og vi ser i butikken.