Vandsport på Vestkysten

Surfing. Er det ikke noget der hører til på Hawaii?

Sådan tænker de fleste danskere måske. Mest af alt dem, der ikke kommer fra vestkysten.

Men vestjyderne har fundet en optimal måde at bruge Vesterhavsvinden på, og det har gjort windsurfing til en populær aktivitet i det vestjyske.

Der er ikke mindre end 31 gode surf-spots registeret ned langs vestkysten.


Surfskole i Hvide Sande. Foto: WestWind.dk.


Et særligt populært surfområde er "Cold Hawaii", som strækker sig fra Agger i syd til Hanstholm i nord og med Klitmøller som centrum.

En kyststrækning på under 55 kilometer, men med 29 af de mest populære surfspots.

Med Klitmøller i midten af området er man med udgangspunkt her tæt på de fleste af de gode spots, så der er mulighed for forskellige surfoplevelser indenfor en relativ kort strækning på vestkysten.

Windsurfer

Windsurfing er kun en af de mange forskellige slags vandsport, der kan prøves kræfter med ved Vestkysten.

Vinden på Vestkysten gør området lige så populært hos kitesurferne og paddlesurfere. 

Børnewindsurfer. Foto: Westwind.dk.


Men der er også mulighed for at prøve en af de nyere typer indenfor vandsport. Fx Stand Up Paddle.

Alle former for vandsport kan praktikeres ved Vestkysten, og takket være de naturlige forhold og med de mange forskellige spots inden for kort afstand er der næsten altid surfvejr et af stederne.




Vi har været forbi West Wind surf skole i Hvide Sande, hvor både store og små prøver kræfter med surfing.

Hvis man har mod på at prøve kræfter med vinden og vandet selv, er der mange surfskoler ned langs vestkysten, der tilbyder surfskoler til både store og små surfaspiranter.


Surfing ved Hvide sande.

Mange surfere flokkes til.


Vandsport ved Hvide Sande er noget helt specielt og egner sig til alle.

På den ene side er der Ringkøbing Fjord, hvor det flade fjordvand giver rig mulighed for nybegyndere at prøve kræfter med forskellig vandsport for første gang, og på den anden side af Hvide Sande har du Vesterhavet med masser af vind og barske bølger, hvor den øvede surfer kan blive udfordret af Vesterhavet og Vestenvinden.


Kabelparken i Hvide Sande.


Ved siden af WestWind surf skole i Hvide Sande finder vi nogle af de andre vandsports, der bliver udøvet her, vandski og wakeboards.

Hos Kabelpark har de elimineret problemet med at stå bag ved en båd på vandski og lavet en park, hvor man kan blive trukket rundt på vandski og wakeboards via lange kabler. Her er det ikke naturens kræfter du er oppe i mod, men mere dine egne kræfter.



Der er masser af udfordringer i Kabelpark, hvor der både kan øves og prøves helt basis vandski og wakeboard for første gang.

Til de lidt mere øvede er der mulighed for at øve tricks og hop på de mange forhindringer, der er rundt på banen. Og her er man helt ude over vindforholdene, vandski og wakeboards kan praktiseres selv, når der er helt vindstille. 


Kabelpark i Hvide Sande.


Vestkysten i Danmark er blomstret op som et surferparadis, og det er takket være mange lokale aktører, der støtter op om projektet og tror på det. Der er udover surfing også mulighed for helt unikke naturoplevelser.

Du kan blandt andet besøge Vadehavet, der er på UNESCO´s verdensarvsliste. Mange oplevelser venter på dig på Danmarks Vestkyst.